Social- og sundhedsassistent med funktion som faglig koordinator på Haandværkerforeningens Plejehjem | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Social- og sundhedsassistent med funktion som faglig koordinator på Haandværkerforeningens Plejehjem
Brænder du for at arbejde med ældre, og er du fagligt dygtig? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent, der kan koordinere ressourcer og faglighed.
Arbejdstiden ligger mellem klokken 07.30-15.30 – vi er fleksible ift. dine ønsker til arbejdstid.
Om dig
Vi søger en fagligt dygtig social- og sundhedsassistent i dagvagt på 37 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. uge.
Du brænder for at sikre vores ældre et værdigt ældreliv. Du skal bidrage med en positiv tilgang til livet, være enig i og understøtte, at de ældre skal leve livet hele livet. Vil du også gøre det muligt for vores ældre at modtage den bedst mulige pleje og omsorg, så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent.
Vi arbejder
- rehabiliterende
- med at skabe hyggeligt miljø, særligt når maden serveres, og vi sikrer værtskab ved måltiderne
- med aktiviteter i afdelingen
- med relationsdannelse for hver enkelt beboer samtidig med, at vi hverdagsrehabiliterer
- med faglig sparring, tavlemøder og videndeling på baggrund af CURA-dokumentation
- med at sikre en høj faglighed hos den enkelte medarbejder
Vi tilbyder
- arbejde i samarbejde med leder, kolleger i afdelingen, i huset og med fagstaben
- en arbejdsplads i udvikling, hvor du vil få mulighed for kompetenceafklaring og få tilbud om undervisning der, hvor du oplever, at du mangler viden
- en beliggenhed tæt på Emdrup Station
- røgfri arbejdstid
Du skal
- sikre, at de rigtige kompetencer bliver tildelt den rette beboer
- have en høj faglighed
- hjælpe borgerne med personlig pleje og herunder til enhver tid vurdere borgenes almen tilstand og videregive dine observationer
- synes, at der er hyggeligt at lave aktiviteter med beboerne
- synes, at det er vigtigt af være vært ved beboernes måltider
- evne at sikre fagligt fokus
- forstå, hvad hverdagsrehabilitering er
- evne at observere almentilstand hos beboeren
- evne og sikre videndeling, kunne reflektere og dokumentere
- sikre orden på afdelingen
Lidt om os
På Haandværkerforeningens Plejehjem bor der 146 ældre borgere. Vi er et kommunalt plejehjem i Københavns Kommune.
Plejehjemmet er af ældre dato, med et-rums boliger, men vi har rigtig mange gode fælles faciliteter.
Vi har fokus på at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, da vi mener, at når vi bekæmper disse tre ældreplager, er vi med til at sikre vores borgere et værdigt ældreliv.
Vi sætter en stor ære i, at vi som medarbejdere er kompetente til at hjælpe vores ældre.
Vi arbejder med afsæt i Københavns Kommunes ældrepolitik, sundhedspolitik, tillidsdagsorden samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mission og vision.
Vi lægger vægt på at fejre plejehjemmets traditioner, fester og højtiderne hen over året.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet og til os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Vivi Agergaard på 39 54 93 72.
Søg via linket senest mandag den 21. juli 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.