Kvalitetsansvarlig sygeplejerske søges til attraktiv stilling i Handicapformidlingen – Jylland
Handicapformidlingen
www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: Jylland
SØG JOBBET – Send ansøgning og CV:
www.handicapformidlingen.dk
Motiveres du af at levere solid sundhedsfaglig sparring? Er du drevet af at sikre høj kvalitet og kontinuerlig forbedring i opgaveløsningen? Så er du måske vores nye kvalitetsansvarlige sygeplejerske med ansvar for Jylland.
Hos Handicapformidlingen prioriterer vi faglighed, samarbejde og innovative løsninger for at skabe de bedste rammer for vores borgere. Vi er i fortsat vækst og har allerede en kvalitetsansvarlig sygeplejerske med base på Sjælland – nu søger vi en dygtig kollega, der vil varetage det tilsvarende ansvar i Jylland.
I vil sammen danne et stærkt makkerpar med tæt sparring og koordinering, men med hver jeres geografiske ansvarsområde.
Som kvalitetsansvarlig sygeplejerske bliver du en nøgleperson i vores organisation, med ansvar for at sikre, at vores processer og ydelser i Jylland lever op til gældende lovgivning og kvalitetsstandarder – og at vi hele tiden udvikler os med borgerens bedste for øje.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Udvikling og implementering af nye retningslinjer og kvalitetsforbedringer
- Facilitere implementering af gældende kvalitetsstandarder
- Undervisning og introduktion af forskellige faggrupper, fx faglærte og ufaglærte handicaphjælpere
- Sparring med vores sundhedsfaglige teamledere
- Gennemførelse af audits for at identificere læringspotentiale og forbedringsområder
- Forberedelse og deltagelse i tilsyn med fokus på kvalitetssikring og udvikling
Vi søger dig, der har:
- Autorisation som sygeplejerske og erfaring med kvalitetssikring og udvikling
- Stærk forståelse for gældende lovgivning og compliance
- Kendskab til arbejdet i borgerens eget hjem og arbejdsmiljøarbejde
- Erfaring fra det respiratoriske område er en fordel – men ikke et krav
- Evne til at bevare overblikket i pressede situationer og arbejde løsningsorienteret
- Praktisk erfaring med dokumentationssystemer
- Evnen til selvstændigt at strukturere og prioritere opgaver
- Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde
- En positiv tilgang til arbejdsmiljø og trivsel
- Gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
- IT-kompetencer på brugerniveau
Vi tilbyder:
- En spændende og innovativ arbejdsplads i udvikling
- Et fagligt stærkt miljø med fokus på kvalitet og patientsikkerhed
- En fast stilling på 30–37 timer pr. uge
- Fleksibel arbejdstid med fast mødetidspunkt
- Løn efter kvalifikationer og individuel forhandling
Yderligere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores juridiske direktør, Peter Helby Petersen, på .
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til
Ansøgningsfrist: 16. august 2025
Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, hvis den rette kandidat findes før fristen. Har du ikke hørt fra os inden 1. september 2025, er stillingen besat til anden side.
Handicapformidlingen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed.
Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
Om Handicapformidlingen
Læs mere: www.handicapformidlingen.dk
Handicapformidlingen er en af landets førende leverandører af hjælperordninger og har de største regionale rammeaftaler indenfor etablering og drift af hjælperteams til borgere i respiratorisk behandling.
Er du klar til at tage ansvar for kvalitetsarbejdet i en virksomhed med høj faglighed og stærke værdier? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.