Fast nattevagt til fastansættelse og afløsere søges, til humoristisk borger – Faaborg

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 5600 Faaborg

LIDT OM MIG:
Jeg er en humoristisk midaldrende mand der søger handicaphjælper med tiltrædelse hurtigst muligt. Jeg har en rygmarvsskade (nakke) og sidder i kørestol. Jeg bor alene i eget hjem med egen have og drivhus, hvor jeg dyrker mine egne grøntsager og chili.
Jeg bruger meget af min tid på 3D-printere. Både printe på og reparere dem. Jeg har tit besøg af venner og veninder, så du skal kunne være en ”flue på væggen”.
Jeg ryger en del, så du skal kunne tåle noget ”røg”. Du må også gerne selv være ryger.

JOBBESKRIVELSE:
Du skal gerne være fleksibel, positiv, fordomsfri, udadvendt og kunne lide at arbejde med mennesker. Det er en fordel, hvis du har erfaring som handicaphjælper, men det er ikke et krav, da der vil være grundig oplæring.
Jeg har brug for hjælp til personlig pleje, madlavning/indkøb, rengøring/tøjvask, ledsagelse ud af huset samt daglige praktiske opgaver. Jobbet foregår i mit eget hjem og ude til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og udflugter.

Stillingerne der søges besat er:

  • En fast nattevagt fra kl. 23.00-08.00 – bemærk, at det er vågne nattevagter. Der er tale om en fast stilling på gennemsnitligt 18 timer pr. uge med opstart hurtigst muligt.
  • Afløsere søges både til dagvagter og vågne nattevagter (23.00–08.00) – det gælder ved sygdom, ferie og øvrigt fravær i teamet.

Arbejdsplanen laves i samarbejde med mit faste team af hjælpere, og det forventes, at du som del af teamet er indstillet på at hjælpe både hverdage og weekender. Mit team er selvdækkende og dækker alle vagter året rundt.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Humoristisk
  • Praktisk
  • Positiv

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • 2 stillinger:
    • Fast nattevagt: 18 timer pr. uge i gennemsnit
    • Faste afløsere: vikaransættelse
  • Sidste frist for ansøgning: 14.08.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1, i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke Thomsen på mail: eller på telefon: 71 99 10 54 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200988

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!