Social- og sundhedsassistent til nattevagter – Intensivt afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup

Region Hovedstaden



Er du til nattevagter? Så er dette jobbet for dig – stillingen er primært i nattetimerne og giver dig god mulighed for ro og fordybelse i arbejdet.

Vi tilbyder:

  • Skræddersyet introduktionsprogram med mentorordning
  • Kurset "Godt på vej i psykiatrien", der klæder dig godt på
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et engageret team, der støtter din udvikling

Vi favner bredt og din trivsel er i fokus!
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe, som er omsorgsfulde og har patientens autonomi i fokus. På afsnittet har vi stort fokus på forebyggelse af tvang og arbejder ud fra mindste middels princippet, da vi ved at det giver det bedste samarbejde i behandlingsforløbet for den enkelte patient.

"Der er højt til loftet, og vi strækker os langt for at imødekomme de behov og ønsker som patienterne har. Vi prøver gerne de forskellige muligheder af, som vi og patienterne har til rådighed i afsnittet.”

Dine kommende kollega fra afsnit 801.

Dine opgaver
Vi modtager patienter, der har forskellige psykiatriske diagnoser og vi arbejder med en recovery-orienteret tilgang, som indebærer maksimal patientinvolvering.

Dine konkrete arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Tilrettelægge patientens behandlings- og plejeforløb i samarbejde med afsnittets læger, øvrige medarbejdere, patientens og patientens pårørende.
  • Basis plejeopgaver og medicingivning. Medicingivning kræver, at du gennemfører/har gennemført farmakologikurset.
  • Sikre ro og struktur på afsnittet.
  • Samarbejde tæt med dine kolleger, arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker.

Derfor skal du søge jobbet hos os!
Du får en arbejdsplads, hvor der både er plads til humor og høj faglighed. For os er det helt centralt, at der er et godt arbejdsmiljø og at du synes det er rart at komme på arbejde. Vi tror nemlig på, at det smitter af på vores miljø og på behandlingen af vores patienter.

Vi har stort fokus på din trivsel og sikkerhed og vi vægter dine ressourcer og kompetencer højt. For os er det vigtigt, at du oplever balance imellem dit arbejds- og privatliv.

Hvem er du?
Du er social-og sundhedsassistent og er nysgerrig på psykiatrien. Derudover ønsker vi at;

  • Du er motiveret for arbejdet med den intensive psykiatriske patient og du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
  • Du har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor læring og fordybelse er i høj kurs, og hvor vi alle bidrager aktivt til det gode fællesskab med faglighed og viden.
  • Du skal være omsorgsfuld og anerkendende i din tilgang til patienterne. Dermed er det også vigtigt at du har lyst og formår at anvende deeskalerende principper.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale. Du ansættes i fortrinsvis nattevagter med vagter i ulige uger.

Intensivt afsnit 801 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Er du vores nye kollega?
Søg allerede i dag via linket her på siden.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Seewaldsen på tlf. 38645604 eller assisterende afsnitsleder Dina Møller på telefon 23668814.

Ansøgningsfristen er den 7/8. Samtaler afholdes i uge 33. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 07 Aug 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 07.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 07.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!