Ambulancebehandlerelev: Er du klar til næste skridt i dit arbejdsliv?

Region Sjælland



Du behøver ikke rejse langt for at finde et job, der giver mening.

Som ambulancebehandlerelev hos Ambulance Sjælland får du mulighed for at gøre en forskel for andre – og dig selv. Vi søger kandidater til uddannelsesstart på hovedforløbet i 2026 på U/NORD i Hillerød.

Det handler ikke om flotte titler. Det handler om at være dér, når det gælder. At hjælpe mennesker, der står i deres livs sværeste situation. At bevare roen og tage ansvar, når pulsen stiger.

Lige nu søger vi ambulancebehandlerelever til Lolland-Falster. Måske er det dig, vi leder efter? Uanset om du kommer med livserfaring, har prøvet dig selv af i omsorgsarbejde eller bare ved, at du er bedst, når det virkelig gælder.

Hvad kan du forvente?
Forestil dig et job, hvor ingen dage er ens. Der er fart på hverdagen, og du bruger både hoved, hjerte og hænder. Du er med i et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Allerede som ambulancebehandlerelev vil du stå i situationer, hvor du hjælper mennesker i deres mest sårbare øjeblikke.

Her får du en uddannelse, der gør en forskel. Ikke bare for dig, men for dem, du møder.

Vi vil gerne have dig, der:

  • Træder frem, når andre træder tilbage.
  • Kan holde hovedet koldt og skabe ro i pressede situationer.
  • Har begge ben på jorden, tager ansvar og møder mennesker med respekt og empati.

Du kan søge nu, hvis du:

  • Er fyldt 21 år, når du starter.
  • Har haft kørekort (kategori B) i mindst 3 år og kører sikkert med overskud.
  • Har (mindst) en 9. klasses afgangseksamen og er god i dansk og matematik.
  • Kan fremvise en tilfredsstillende børne- og straffeattest.
  • Kan tale og skrive dansk og engelsk.
  • Har en sund fysik og kan bevare overblikket.

Skulle du have erfaring fra sundheds- eller omsorgsarbejde, eller har været aktiv i foreningsliv eller lavet frivilligt arbejde, er det et kæmpe plus. Det er det også, hvis du har gennemført Grundforløb 2 til ambulancebehandler eller har anden sundhedsfaglig erfaring.

Sådan søger du

  • Send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du vil være ambulancebehandler.
  • Dit CV og portrætfoto.
  • Kopi af uddannelsesbeviser og kørekort.

Hvis du fanger vores opmærksomhed og opfylder kravene, inviterer vi dig til optagelsesprøve. Klarer du dig godt dér, er næste stop en samtale – og måske din første dag som ambulancebehandlerelev.

Det er en forudsætning for ansættelse, at grundforløbet til ambulancebehandler (GF2) er bestået inden opstart på hovedforløbet.

Du ansættes i Ambulance Sjællands område syd på Lolland-Falster. 37 timer - med skiftende arbejdstider under praktikophold.
Skoleperioderne afvikles på U/Nord i Hillerød m/mulighed for indkvartering på skolehjem.

Der er ansøgningsfrist d. 14. september 2025.
Optagelsesprøven afholdes onsdag d. 24. september 2025 i Nykøbing Falster Hallerne.
Efterfølgende samtaler afholdes d. 25. og 26. september 2025 på ambulancebasen i Nykøbing Falster.

Læs mere om optagelsesprøven og adgangskrav på vores hjemmeside.
Optagelsesprøven: Ambulancebehandlerelev i Ambulance Sjælland - Region Sjælland - Vi er til for dig

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Sektionsleder Michael Krobæk på telefon 51546986 eller Funktionsansvarlig Mads Olsen på telefon 51546987

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Michael Hartwell Krobæk

Email

Stilling
Sektionsleder

Telefon
51546986

ARBEJDSSTED
Præhospitalt Center

QUICKNR.
044344

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
11. juli 2025

ANSØGNINGSFRIST
14. september 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
16. februar 2026


Placering

Geografiske områder

Praktikplads
Ansøgningsfrist d. 14.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!