Københavns Kommune

Få udfordrende opgaver og godt kollegaskab som SSA på plejehjem eller i hjemmeplejen på Nørrebro, Nordvest eller Bispebjerg/Emdrup

Københavns Kommune

Vil du drage omsorg og yde sygepleje af høj faglig kvalitet til ældre københavnere på plejehjem eller i tværfaglige teams i hjemmeplejen? Send os en SMS eller ring på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere.

Lige nu søger vi kompetente SSA’ere, som vil arbejde på plejehjem eller i hjemmeplejen på Nørrebro, Nordvest eller Bispebjerg/Emdrup. Du bliver medskaber af en hverdag med fælles fokus på at drage omsorg og yde sygepleje af høj kvalitet. Vi forventer, at du er fagligt skarp og nysgerrig på at lære mere – til gengæld er vi lige så optagede af det faglige som det kollegiale.

Der er muligheder i alle vagtlag – bare fortæl os, hvor og hvordan du gerne vil arbejde – så hjælper vi dig hele vejen til samtalen. Vi glæder os til at byde dig velkommen som vores nye kollega på et af vores plejehjem eller i hjemmeplejen.

Send én ansøgning – kom til samtale på flere plejehjem...

I dette område af byen ligger ni plejehjem, som måske kan tilbyde dig dit næste job. Hver har de deres særegne kultur og fællesskab, som du kan læse mere om ved at klikke på de forskellige navne: Aftensol, Bispebjerghjemmet, Center for Demens – Lindehusene, Haandværkerforeningens Plejehjem, Kastanjehusene, Klarahus, Møllehuset, Slottet og Sølund.

Uanset hvilken arbejdsplads, du ønsker at arbejde på, vil du opleve at få udfordrende opgaver og mulighed for at specialisere dig. Vi går både kreativt og nysgerrigt til værks, og du kan være med, når vi udvikler nye koncepter og løsninger.

Der er altid bus, metro eller tog om hjørnet. Enkelte steder er der desuden mulighed for at parkere gratis nogle eller flere timer i døgnet: Se kort over priser og parkeringszoner i Københavns Kommune

… eller i hjemmeplejen, hvis du har lyst

Du har også mulighed for at komme til samtale hos Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro (BIN). I Hjemmeplejen BIN arbejder vi i faste, tværfaglige teams med nærvisitation for at give større råderum og mere fleksibilitet i vores arbejde for at tilpasse tilbud og opgaver til borgernes varierede behov og ønsker.

Helt konkret mødes alle faggrupper i teamet to gange om ugen for at tale om de borgere, de samarbejder om. Sammen planlægger de støtten til borgerne, som gives af medarbejdere med forskellige fagligheder, hvis det aftales i teamet.

Vores erfaring er, at arbejdet bliver mere smidigt og sammenhængende, og vi har fået bedre mulighed for at tage flere beslutninger selv. Det giver både større fælles ansvar for det daglige arbejde og for eget arbejdsliv.

Vi har overblikket over ledige stillinger i området, og vi hjælper dig hele vejen til samtale

Ring eller SMS til os på 30 50 32 52 nu for en snak om dine muligheder. Du kan også klikke på ansøgningslinket og kort fortælle, hvor du gerne vil arbejde, og hvilke vagtlag, du foretrækker.

Du behøver ikke uploade CV eller ansøgning – vi ringer til dig, hvis vi har spørgsmål, inden vi inviterer dig til samtale. Nemt, ik’?

Vi har arbejdspladser i alle dele af København – herunder 30 andre plejehjem og yderligere fire hjemmeplejeenheder. Så har du lyst til at arbejde andre steder i byen, skriver du bare det.

Ansættelsesvilkår

Vi inviterer løbende til samtaler og kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Vi modtager ansøgninger helt op til fristen.

Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer ugentligt. Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via dette link senest tirsdag den 9. september 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!