Socialpædagog og Sundhedsfaglig medarbejder til Glesborg Bofællesskab

Norddjurs Kommune



Socialpsykiatrien Norddjurs Kommune søger en Socialpædagog og en Sundhedsfaglig medarbejder til Glesborg Bofællesskab.
Har du lyst til at bruge dine pædagogfaglige eller sundhedsfaglige kompetencer i en tværfaglig indsats, og brænder du for at støtte og hjælpe mennesker i deres hverdag, og skabe meningsfulde relationer. Så er det måske dig vi leder efter til Glesborg Bofællesskab.

Vi søger 2 empatiske og engagerede medarbejdere, en Socialpædagog og en Sundhedsfaglig medarbejder (Sygeplejerske, Social og Sundhedsassistent eller Ergoterapeut).

Glesborg Bofællesskab er inde i en ny udviklingsproces hvor vi skal til at implementere et nyt fagligt fundament med midler fra Social- og Boligstyrelsen. Projektet starter i efteråret 2025 og slutter ultimo 2027. Du har nu en unik mulighed for at være med til at præge udviklingen, kulturen, fagligheden og arbejdsgangene.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge med skiftende dag- og aftentjeneste samt arbejde hver 3. lørdag fra kl. 8-15.
Dagstjeneste arbejder fra kl. 8-15.30 og aftenstjeneste fra kl. 12-19.30. Bofællesskabet er bemandet med aftentjeneste to gange om ugen, mandag og torsdag.

Som medarbejder i Glesborg Bofællesskab har du til opgave at løse borgerrettede opgaver og du vil indgå i en engageret personalegruppe, der er tværfagligt sammensat. Vi er ligeledes uddannelsessted for både Pædagogstuderende og Social og sundhedsassistent elever.

Eksternt samarbejder vi med almene hospitalsafdelinger, Psykiatrisk klinik Rønde, retspsykiatrien, hospitalspsykiatrien, egen læge, politi, kriminalforsorgen, jobcenter, myndighed socialområdet, Rusmiddelcenter, aktivitets- og samværstilbud, sundhed/omsorg samt pårørende.

Sammen med dine kollegaer varetager du bostøtteopgaver efter servicelovens §85, såsom socialpædagogisk støtte og vejledning, samt hjælp til udvikling af sociale færdigheder. Vi har fokus på at motivere borgerne til at føre et så meningsfyldt og selvstændigt liv som muligt, herunder at bevare, forbedre og udvikle psykiske, fysiske og sociale funktioner.

Du bliver en aktiv del af vores organisatoriske struktur med personalemøder, statusmøder, supervision, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, samt et fortløbende arbejde med at evaluere og udvikle mål og delmål i samarbejde med borgeren.

Kort om Glesborg Bofællesskab

  • Bofællesskab som leverer ydelser efter §85.
  • Vi har plads til 16 borgere med psykiatriske lidelser og senhjerneskader.
  • Vi vægter det hjemlige og rummelige miljø hvor alle føler sig set, hørt og mødt.
  • Der tilbydes borger-tilpassede aktiviteter både som gruppe og 1-1.

Vi tilbyder:

  • Faglig udvikling og supervision med ekstern supervisor.
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø, med kolleger der brænder for deres arbejde
  • Et tværfagligt kompetent og engageret team, med fokus på faglig sparring og refleksion
  • Et spændende og meningsfuldt arbejde i en dynamisk afdeling.
  • En god introduktion til stedet og fagområdet
  • Gode borgere der er med til at sætte kulør på hverdagen.
  • Kontaktpersons opgaver.

Vi ønsker at du:

  • Er empatisk, tålmodig og har gode kommunikationsevner
  • Kan bruge dokumentation som et pædagogisk redskab, og at du er tydelig og konkret i dit skriftlige arbejde.
  • Har kendskab til KRAP og LA2 (ingen betingelse) det uddanner vi dig til.
  • Kan bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor
  • Kan arbejde anerkendende og være tydelig i kontakten med borgerne.
  • Kan arbejde selvstændigt og i Team, og være fleksibel og tilpasse dig forskellige situationer.
  • Har viden, interesse og/eller erfaring inden for psykiatri- og misbrugsområdet.

Løn efter overenskomst.

Du vil inden samtalen skulle lave en personprofil, som b.la. vil danne grundlag for samtalen.

Forud for endelig ansættelse indhentes referencer efter aftale, og der indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist den 17. august 2025.
Der vil være samtaler den 27. august. Bliver du udtaget til samtale, vil du få indkaldelsen den 26. august 2025.

Samtalerne foregår i.
Konferencelokalet i vores Samværs- og aktivitetstilbud Sønderport 8, 1 sal, 8500 Grenå.

Kontaktperson: Team leder Dorte Bavne tlf. 30 70 52 34 alle hverdage, eller Aftaleholder Carina Moos alle hverdage mellem kl. 11.00 og 12.00.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Psykiatri og Rusmidler

Ansøgningsfrist: 17 August 2025

Placering: Sønderport, 8, 1 sal, 8500, Grenaa, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!