Kontaktperson til Thorupgården – specialiseret botilbud for unge voksne med dobbeltdiagnoser
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist: 19.10.2025
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Thorupgården 4. sal søger en ny kontaktperson til vores specialiserede botilbud for unge voksne med psykiske lidelser og rusmiddelbrug.
Vi tilbyder en hverdag med stærkt kollegialt fællesskab, høj faglighed – og masser af plads til at bringe dine kompetencer i spil.
Om botilbuddet og beboerne
Thorupgården 4. sal er et socialpsykiatrisk § 107-botilbud beliggende centralt på Nørrebro. Her bor ti unge voksne i alderen 18-35 år med dobbeltdiagnoser. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang med fast struktur, tydelige rammer og en anerkendende pædagogik.
Målgruppen har komplekse problemstillinger – men også potentiale, motivation og behov for trygge, stabile voksne, der tør tage ansvar og vise retning.
Vi arbejder med afsæt i tre specialiserede områder:
- Borgere, der er mellem 18 og 35 år
- Borgere med dobbeltproblematikker
- Borgere over 35 år.
Samlet bor her 112 borgere.
Så længe borgerne bor på Thorupgården, vil vi sikre så høj livskvalitet som muligt for borgerne. Vores overordnede målsætning er, at borgerne bliver i stand til at leve et mere selvstændigt liv, og at så mange som muligt kommer til at kunne flytte i en bolig med mindre støtte.
Derfor er det vigtigt, at vi er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes behov og ønsker. I tråd med vores indsatser, fx LA2, den motiverende samtale, og vi har fokus på metoder i forhold til dobbeltdiagnoser.
Ledelsen på Thorupgården består af to tilbudsledere og fire afdelingsledere. Medarbejdergruppen er opdelt i fire grupper som kontaktpersoner for vores borgere og er bredt sammensat med sundheds- og socialfaglige baggrunde.
Her gør du en reel forskel
Som kontaktperson får du en nøglerolle for én primær beboer, men du arbejder aldrig alene. Vi løfter i flok, og vi støtter alle borgere i fællesskab.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- håndtere sundhedsfaglige og socialfaglige opgaver som medicinhåndtering og observationer og dokumentation
- bidrage til at skabe ro, retning og mening i et liv med kaos
- arbejde systematisk med handleplaner og faglige mål
- sikre struktur, forudsigelighed og ro i hverdagen
- støtte borgerne i praktiske, sociale og personlige opgaver
- dokumentere indsats og udvikling i samarbejde med kolleger og ledelse
- indgå i et team, hvor tydelig kommunikation og samarbejde er afgørende
Hvem er du?
Du er sundheds- eller socialfagligt uddannet – fx social- og sundhedsassistent, pædagog, sygeplejerske eller lignende.
Men vigtigst: Du har det rette mindset.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- har lyst til at arbejde med unge voksne med dobbeltdiagnoser
- trives med ansvar – og du tager det
- bevarer overblikket, når andre mister det
- er tålmodig, men ikke passiv
- ved, at en klar struktur og rolige rammer er vejen frem
- er tydelig, når tingene spidser til: Kommunikerer tydeligt og bevarer overblikket i pressede situationer
- er vedholdende og kan bevare en god energi – også når hverdagen er udfordrende
Du er den type, der hellere vil gøre noget end at se til. Du tager ejerskab, holder aftaler og kommunikerer præcist – også under pres.
Uanset om du er ny i faget eller har arbejdet i mange år, er der muligheder for at vokse.
Hos os kan du fx
- udvikle dig fagligt og avancere til praktikvejleder eller faglig ressource
- dele din viden og erfaring med kolleger – og lære af deres
- være med til at forme og implementere nye tiltag, der kan rykke praksis
- bygge en stærk profil inden for socialpsykiatri og dobbeltdiagnoser
Du bliver en del af et fagligt kompetent team med 12 medarbejdere, der samarbejder tæt – og spiller hinanden gode. Her er plads til initiativ, beslutningskraft og stærke faglige drøftelser.
Vi sørger for, at du kommer godt fra start
Vi har et grundigt og målrettet introduktionsforløb, som sikrer, at du får greb om både borgerne, opgaverne og strukturen.
Du bliver klædt på til opgaven, så du hurtigt kan tage ansvar og bruge dine kompetencer der, hvor de gør størst forskel.
Hos os kan du forvente
- et team på 12 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen
- en ledelse, der er synlig, situationsbestemt og som har blik for både medarbejdere og beboere
- et grundigt og tilpasset introduktionsforløb – så du kommer godt fra start
- et arbejdsmiljø med balance mellem ansvar og støtte – og mellem arbejdsliv og privatliv
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Din arbejdstid vil ligge i dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 3. weekend.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2025 og gerne tidligere.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Winni Therling Macioci på 21 55 29 05 hverdage kl. 11.00-12.00.
Du kan læse mere om Thorupgården på Københavns Kommunes hjemmeside.
Er du klar? Hvis du kan se dig selv i et miljø med højt til loftet, stærkt fagligt fokus og en målgruppe, der kræver noget af dig – så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi ønsker at inddrage borgerne, og vi vil derfor invitere en beboer med til ansættelsessamtaler.
Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025
Vi indkalder til samtaler efter ansøgningsfristens udløb.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.