Viceleder til team Beder/Malling Pleje og Rehabilitering, Distrikt Syd, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Overskrift
Viceleder søges til et nyt team i Beder/Malling, Pleje og Rehabilitering, Distrikt Syd, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.
Stillingsbeskrivelse
Indledning
Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje i Aarhus Kommune? Som viceleder i det nyoprettede team Beder/Malling får du en central rolle i opbygningen af et stærkt og velfungerende team sammen med en leder, hvor tværfaglighed, rehabilitering og borgerfokus går hånd i hånd.
En unik mulighed for at gøre en forskel
Hvis du brænder for faglig ledelse og motiveres af at være med til at sætte et helt nyt hold, får du som viceleder i team Beder/Malling, sammen med en leder, en helt unik mulighed for at bygge et nyt team op fra bunden af. Sammen med teamets leder og en tværfaglig medarbejdergruppe kan du være med til at skabe en kultur præget af samarbejde, høj faglighed og nærværende pleje og omsorg. Du får mulighed for at præge både daglig drift og udvikling og bidrage til, at borgerne oplever meningsfulde og sammenhængende forløb. Stillingen kalder også på, at du som viceleder er tæt på vagtplanlægning, koordinering og den daglige opgavevaretagelse. Kom med og vær med til at gøre Aarhus Kommune til det bedste sted at være ældre borger.
Opgaven i Pleje og Rehabilitering består i at yde pleje, omsorg, praktisk hjælp, sygepleje og træning til hjemmeboende borgere og skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren.
I samarbejde med lederen kommer du til at varetage den faglige ledelse og drift i teamet, hvor du skal bidrage til at videreudvikle medarbejdernes faglige kompetencer og understøtte en systematisk og fælles refleksion om fagligheden i teamet. Ledelsesopgaven er, sammen med medarbejderne, at skabe mulighederne for at borgerne kan leve et liv mest muligt uafhængigt af vores hjælp og dermed får mulighed for at leve det liv, som vedkommende ønsker. Vi tænker derfor rehabilitering ind i alle sammenhænge.
Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering, omsorg og kompetenceudvikling med afsæt i databaseret ledelse. Derudover har Pleje og Rehabilitering et stort fokus på løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
Vigtige indsatser i Pleje og Rehabilitering er derudover borgeroplæring, brug af forankring af velfærdsteknologi, samarbejde med borgernes familie og netværk samt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i det enkelte borgerforløb. Vi arbejder systematisk og målrettet mod at styrke de faglige kompetencer på tværs af alle fag for at højne rehabiliteringsforståelsen, og sikre det stærke tværfaglige samarbejde, så alle arbejder ud fra en koordineret indsats.
I Sundhed og Omsorg arbejder vi i tværfaglige teams, bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, kompetenceudviklende sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter m.fl. Vi vægter faglighed meget højt, og medarbejderne får her mulighed for at udvikle sig løbende via systematisk følgeskab og fortløbende kompetenceudvikling. I Distrikt Syd arbejder vi derudover med implementeringen af selvstyrende – og selvvisiterende teams, som bliver en naturlig del af det nyoprettede team i Beder/Malling.
Faglig ledelse og ledelse af tværfaglighed – fælles tværfaglig koordinering – kulturarbejde – bliver derfor essentielle ledelsesopgaver for dig.
Dine vigtigste opgaver som viceleder
- Understøtte lederen i den daglige ledelse og drift
- Bidrage til at opbygge et selvstyrende team med stærkt samarbejde og høj trivsel
- Sikre kvalitet i borgerforløbene med fokus på rehabilitering og tværfaglig koordinering
- Være med til at omsætte Sundhed og Omsorgs strategi til praksis – med afsæt i de fem ledetråde
- Varetage administrative og organisatoriske opgaver i tæt samarbejde med teamlederen
- Deltage i rekruttering, onboarding og kompetenceudvikling af medarbejdere
Du bliver en del af et stærkt fællesskab
Som viceleder indgår du i et ledelsesteam med 10 ledere og 10 viceledere samt distriktschefen. Her er der plads til sparring, udvikling og fælles løsninger – og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Du og teamet får base i Folkehuset Eskegården i Beder og bliver en del af Distrikt Syd, hvor samarbejde og sammenhæng er nøgleord.
Vil du være med?
Som viceleder får du et afvekslende job med stor indflydelse, dygtige kolleger og mulighed for at sætte varige aftryk. Du bliver en vigtig medspiller i udviklingen af ældreplejen i Aarhus – og i at gøre kommunen til det bedste sted at blive ældre. Læs mere om vores strategi og tilgang via Aarhuskompasset.
Kandidatens profil
Som kommende viceleder i team Beder/Malling lægger vi vægt på, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring med ledelse eller koordination
- Har blik for både mennesker og drift – og trives med at arbejde i spændingsfeltet mellem strategi og praksis
- Du skal med dine faglige kompetencer understøtte, at teamet udvikler deres faglige- og tværfaglige kompetencer via bl.a. følgeskab i to vagtlag
- Er positiv indstillet, og giver noget af dig selv ved at være åben, engageret og handlekraftig
- Skaber gode relationer og følgeskab
- Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger, også når det er svært
- Du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine opgaver
- Sætter ærlighed, anerkendelse og tillid højt som værdier i relationen
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Evner at arbejde aktivt på at skabe et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle i teamet
- Du kan oversætte og arbejde aktivt med Sundhed og Omsorgs strategi – de 5 ledetråde
- At vi ser dine ledelsesværdier i spil i hverdagen
Se link for stillingsbeskrivelsen for viceledere i Pleje og Rehabilitering, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune: Stillingsbeskrivelse viceleder i Pleje og Rehabilitering 2025.docx
Om stillingen
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt d.1/11-2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Lone Stougaard, distriktschefen i Pleje og Rehabilitering Distrikt Syd på telefonnummer 20108346 og/eller mail . I uge 32, 33 og 34 kan vicechef i Pleje og Rehabilitering, Kim Møhring Pinderup, kontaktes på telefonnummer 24877122 og/eller mail .
Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler d.8/9 og d.15/9 2025.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger d.11/9-2025.
1. Samtalerunde
Den 8/9-2025 kl.8.30-15.30
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Den 11/9-2025
2. Samtalerunde
Den 15/9-2025 kl.8.30-11.30
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. Ansættelser.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Hj.pl. Beder/Malling
Ansøgningsfrist: 02 September 2025
Placering: Byagervej 115, 8330, Beder, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.