Børnehuset Ravnen søger en engageret, nærværende og legeglad medhjælper eller pædagogisk assistent til vores børnehave

Roskilde Kommune



Har du erfaring fra dagtilbud eller lignende, brænder du for at være i samspil med børn og har du særlige kompetencer og interesse inden for natur og udeliv – så er det måske dig vi leder efter.

Vi søger en medhjælper eller pædagogisk assistent, der sammen med resten af personalet vil være med til at skabe trygge og udviklende rammer for vores skønne ravnebørn.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er nærværende, nysgerrig og omsorgsfuld i dit samspil med børnene.
  • Ser vigtigheden i meningsfulde fællesskaber – for både børn og voksne.
  • Møder børnene i deres intentioner og anerkender, at alle børn har noget værdifuldt at bidrage med – både i relationen og i fællesskabet.
  • Har lyst til at indgå i et professionelt kollegialt arbejdsfællesskab og bidrage aktivt til det pædagogiske arbejde.
  • Er en positiv rollemodel for både børn og voksne.
  • Tilgår børn, kollegaer og forældre åbent og anerkendende.
  • Har viden om og interesse for arbejdet med børn i udsatte positioner.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Om os:
Hos os får du mulighed for at være en del af et team, der er sammen om at have høj faglighed og ambitioner, og så arbejder vi tæt sammen om at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene ud fra det ressourceorienterede børnesyn.

Vi er optaget af at de beslutninger vi træffer, kan spores hos børnene.

Vi vægter nærvær og den voksnes deltagelse i leg og samspil højt.

Børnehuset Ravnen har en grundnormering på 26 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper, hvoraf børnehavegrupperne er delt i 3 grupper, hvor den ene er storegruppebørn. Derudover arbejder vi meget på tværs af stuer i afdelingerne og på tværs af huset.

Ud over det pædagogiske personale, som er 8 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere, har Ravnen et produktionskøkken og en køkkenleder, der laver spændende økologisk mad fra bunden. Ravnen er placeret i Himmelev i et ressourcestærkt og naturskønt område. Vi bruger vores nærmiljø og uderum meget og Ravnens legeplads er fuld af udfordrende læringsmiljøer. Ravnen har en grøn profil, og vi arbejder med bæredygtighed. Vi har fx en byttebiks, hvor forældre kan bytte tøj og legetøj.

Ravnens forældre er vores vigtigste samarbejdspartnere og er en meget engageret forældregruppe, der støtter op om hverdagen og Ravnens arrangementer og traditioner. Børnehuset Ravnen er en del af Område Midtøst. Vi arbejder ud fra vores fælles værdier: Faglighed, nysgerrighed og fællesskab.

Vores kerneopgave er ”børns trivsel og læring i centrum”, og vores vision er, at vi vil arbejde med høj kvalitet og et særligt fokus på leg og læring, for at skabe robuste og demokratiske børn. Vi samarbejder på tværs i området og deltager i læringsgrupper, udviklingsarbejde og projekter.

Bus- og togforbindelserne er rigtig gode og vi er kun 10 minutters cykeltur fra Roskilde centrum.

Stillingen er på 35-37 timer og til besættelse 1/10-25.

Hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål så holder vi åbent hus tirsdag d. 12. august 2025 kl. 16.00-17.00. Her kan du få rundvisning og møde pædagogisk leder Brit og en medarbejder, og høre mere om vores arbejde i hverdagen. På grund af sommerferie, er der ikke mulighed for at besøge Ravnen før åbent hus arrangementet, men send gerne din ansøgning hvis du er interesseret i stillingen.

Brit er tilbage fra ferie d. 11. august og kan kontaktes på tlf. nr. 21 38 22 70.

Straffe- og børneattest indhentes inden ansættelse og løn forhandles efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er d. 14. august 2025 kl. 12.00.

Afdeling: Ravnsholt 238 4000 Roskilde

Lokation: Ravnsholt 238

Ansøgningsfrist: 14 Aug 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!