Er det vigtigt for dig at du får brugt din faglighed som social- og sundhedsassistent?
Holstebro Kommune
Social og Sundhed
Det er det for os og for beboerne på Beringshaven.
Vi søger en social- og sundhedsassistent som med sin faglighed hjælper beboerne til en meningsfuld hverdag.
Du møder ind og får tildelt ansvaret for nogle beboere ud fra din faglighed og de kompetencer du har. Du hilser på dine kolleger og finder din makker. Herefter aftaler I om der er noget du skal have hjælp til eller hjælpe din makker med. Herefter læser du op på dine tildelte beboere og går i gang. En af dine vigtigste opgaver for dagen er at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. Der vil også være dage hvor du har assistentplanen og her vil du i tæt samarbejde med gruppens sygeplejerske have det sundhedsfaglige overblik.
Det der betyder noget for os er, at du går forrest med den gode kommunikation og ønsket og interessen for at være en del af beboernes hverdag. Dette indebærer også et samarbejde med beboernes pårørende som vi ser som en stor ressource vi ikke kan undvære. Er der noget i din faglighed som du endnu ikke har lært, så vil vi hellere end gerne lære dig det så du bliver klædt godt på til dit arbejde.
Vi er kommunens største plejehjem og vi har en god vennekreds med mange fantastiske frivillige som hjælper os og beboerne med at skabe stjernestunder. Det gør de bl.a. ved at hjælpe til ved de mange forskellige aktiviteter som fx banko, bowling, sang, fælleslæsning, køreture og gymnastik som arrangeres i samarbejde med vores café- og aktivitetsmedarbejdere. Derudover har vi nogle skønne omgivelser som vi bruger flittigt i hverdagen når vejret tillader det.
Praktiske informationer
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen men andet kan også lade sig gøre. Stillingen kan både være i dagvagt, aftenvagt eller en kombination og der arbejdes hver 2. weekend.
Tiltrædelse den 1. marts eller før.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Du søger stillingen og sender din motiverede ansøgning via linket ”søg stillingen” i opslaget.
Indstilles du til ansættelse vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Frist
Vi skal modtage din ansøgning og CV senest den 22. januar 2026.
Samtaler finder sted løbende så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Hvis du har spørgsmål
Kontakt Plejeboligleder Ane Hyldahl Brændsgaard på telefon 93 54 29 12 eller på
Deadline for ansøgning
22. januar 2026 23:59
Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holstebro Kommune
I Holstebro Kommune er du tæt på det meste. Vi tror nemlig, at jo kortere afstandene er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Vi bygger bro mellem det nære og alverdens kreative impulser. Mellem uddannelse og erhverv. Mellem arbejdsliv, familieliv, byliv og livet i en enestående natur mellem Limfjorden og Vesterhavet. Det er noget, du mærker i vores kommune. Uanset hvor du er. Her har vi kulturen til forskel.
