Vejleder til Korsgade – du får en meningsfuld hverdag og kan gøre en forskel | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Vejleder til Korsgade – du får en meningsfuld hverdag og kan gøre en forskel
Søger du et meningsfyldt arbejde, hvor du kan gøre en forskel?
Er du en engageret vejleder, der ønsker at hjælpe udsatte voksne i alderen 18-65 år? Vi søger en dygtig og empatisk medarbejder til at tilbyde støtte og hjælp i henhold til Servicelovens § 85.

Hvem er vi?
Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig er etableret i 2025. Paragraf 85 på Korsgade er en enhed med et højt fagligt ambitionsniveau, og vi arbejder målrettet med at udvikle den faglige kvalitet i vores indsats.

Borgergruppen er primært kendetegnet ved, at de har multiple psykosociale problemstillinger, herunder kan misbrug forekomme. Vi arbejder ud fra vidensbaserede metoder, bl.a. med FIT og den motiverende samtale. Vi har et stort fokus på kompetenceudvikling, faglig sparring på teammøder og supervision.

Hvad går jobbet ud på?
Arbejdsdagen hos os består i at støtte udsatte borgere med psykisk sårbarhed gennem aftaler i og uden for borgerens eget hjem, virtuelt eller i gruppeforløb i henhold til Serviceloven § 85.

Du vil få ansvaret for ca. 10-15 borgere i aldersgruppen 18+, bosatte i Indre by, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro.

Vi arbejder med udgangspunkt i borgernes indsatsmål ud fra en recovery og rehabiliterende tilgang. Det betyder, at du skal omsætte din faglige viden til konkrete, velbeskrevne delmål/handlinger i samarbejde med borgeren.

Vi arbejder støttende og har en høj etik i forhold til at respektere borgenes forandringsproces og har altid fokus på at øge borgernes selvstændighed.

Du får mulighed for at arbejde selvstændigt en stor del af tiden. Det udelukker dog ikke, at du samtidig er en del af et stærkt arbejdsfællesskab i enheden.

Vi lægger vægt på, at løsninger findes i fællesskab, og vi forventer, at du reflekterer over de borgerforløb, som du har ansvaret for og bringer eventuelle udfordringer op på teammøder og supervision. Din opgaveløsning vil således foregå i tæt sparring med ledere og kollegaer med henblik på at sikre kvalitet og progression i borgerforløbene.

Vi tilbyder gode kollegaer, opgaver og udvikling
Vejledergruppen består af 25 medarbejdere, der alle arbejder med støtte efter § 85 i Serviceloven. Vi er en fagligt mangfoldig gruppe, hvor vi hver især bidrager med forskellige kompetencer og er gode til at supplere hinanden. Vi værdsætter hinandens input og idéer.

Vi har et stærkt fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og høj trivsel, og vi forventer, at alle bidrager til dette.

Som arbejdsplads er vi visionære med højt til loftet og en klar retning. Vi prioriterer høj faglighed og lægger stor vægt på metodeudvikling, systematik og systemisk sparring. Vores tværfaglige samarbejde fungerer godt, og vi har en positiv trivselsrapport

Du kan læse mere om vores organisation på vores hjemmeside Socialpsykiatri København og Hjemmevejleder - Socialpædagogisk støtte | Københavns Kommune.

Få succes hos os
Som § 85-vejleder på Korsgade får du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er ny på området eller bringer års erfaring med dig. Vi søger en kompetent og fagligt engageret kollega, der kan bidrage til den fortsatte udvikling på området.

Vi forestiller os, at du

  • har en baggrund som enten ergoterapeut, socialpædagog, sygeplejerske eller SOSU-assistent
  • har gode samarbejdsevner
  • tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i behandlingsarbejdet
  • kan arbejde struktureret og systematisk

Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer og kvalifikationer

  • erfaring med begreberne recovery og psykosocial rehabilitering og evnen til at omsætte dem til handling i arbejdet med borgerne
  • erfaring med psykiatriske eller andre udsatte målgrupper
  • evnen til at strukturere og tilrettelægge din arbejdsdag på en selvstændig og effektiv måde
  • gode samarbejdsevner, og du har lyst til at arbejde tæt sammen med aktører i både regionen og kommunen
  • villighed til at cykle i al slags vejr som en del af arbejdet

Vi værdsætter også, hvis du

  • tager udgangspunkt i borgerens indsatsmål og tilpasser din støtte derefter
  • kommunikerer klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt
  • er lyttende og imødekommende overfor både borgerne, dine kollegaer og samarbejdspartnere
  • er nysgerrig på din faglige udvikling og reflekterer gerne over din praksis
  • trives i et varieret og uforudsigeligt arbejdsmiljø og finder energi i det
  • arbejder selvstændigt og er i stand til at etablere en positiv, fagprofessionel relation med borgerne
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og møder borgerne med tillid, accept og respekt

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Opstart er 1. oktober 2025.

Arbejdstiden er mandag til fredag med faste arbejdstider, primært i dagtimerne. Du møder ind på Korsgade 30, 3, 2200 København N.

Vi stiller elcykel, regntøj, bærbar og telefon til rådighed.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffeattester og referencer.

Yderligere oplysninger
Vi holder lige nu ferie på skift. Derfor kan spørgsmål i uge 31 rettes til medarbejder Tummas Olsen på 20 44 60 18. Fra uge 32 kan spørgsmål rettes til afdelingsleder Charlotte Nylykke på 24 21 84 01 eller .

Søg via linket senest torsdag den 14. august 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!