Fysioterapeut til gruppe 3 hos Hjemmeplejen Amager | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Fysioterapeut til gruppe 3 hos Hjemmeplejen Amager
Kan du se dig selv anvende og udbrede din faglige viden i arbejdet med borgerne og i tæt tværfagligt samarbejde med kollegaer? Og brænder du for at styrke den rehabiliterende indsats i arbejdet med borgerne i Amager hjemmepleje gruppe 3?
For mange ældre er det forbundet med stor frihed at kunne klare sig selv længst muligt i eget hjem. Som terapeut i hjemmeplejen vil du være med til at gøre en forskel for den enkelte borger ved at bringe dine faglige kompetencer i spil i tæt samarbejde med dine kollegaer i hjemmeplejen. Du kommer til at være en del af en igangværende kulturændring, hvor den rehabiliterende tilgang er et grundlæggende princip for arbejdet med borgerne. Vi tilbyder mange forskellige opgaver, eksempelvis
- medvirke til vurdering, igangsættelse og udførelse af rehabiliterende indsatser i samarbejde med dine social- og sundhedshjælper, -assistent- og SPL-kollegaer hos borgere i hjemmeplejen
- være tovholder for netværket af social- og sundhedshjælpere, der leverer ydelsen ”træning ved hjælper”
- bidrage med viden om bogerinddragelse, målsætning og motivationsarbejde
- deltage i tværfaglige borgermøder og bidrage med egne faglige input
- bidrage til styrkelse af dokumentationen
- bidrage med egne faglige input i forbindelse med fald og faldudredninger
- videreudvikle egne faglige kompetencer i takt med bred opgaveportfølje
- tage med på sambesøg med medarbejdere i hjemmeplejen med henblik på kollegial sparring og vejledning i rehabilitering med borgeren i centrum
- afholde individuelle borgerforløb
- deltage til holdtræning og gå-tur-hold
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for rehabilitering og/eller geriatri. Det er vigtigt, at du er god til relationsarbejde og brænder for rehabilitering i en tværfaglig ramme.
Terapeut i hjemmeplejen
Som fysioterapeut i hjemmeplejen Amager, bliver du en del af et rehabiliteringsteam med en ergoterapeut og en sygeplejerske, der understøtter den rehabiliterende indsats i Hjemmeplejens gruppe 3, der arbejder tværfagligt, har to vagtlag og består af følgende faggrupper: social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut og pædagog.
Din rolle vil være at bidrage til en styrket rehabiliterende indsats i hjemmeplejen via praksisnær og gensidig sidemandsoplæring, sambesøg med medarbejderne hos borgerne samt faglig sparring og tæt tværfagligt samarbejde omkring borgerne. Helt konkret vil du tage del i hjemmeplejens daglige besøg – sammen med dine kollegaer - og herunder bringe din fysioterapeutiske viden og færdigheder i spil.
Du vil eksempelvis skulle bidrage til at afdække borgernes rehabiliteringsbehov og -potentiale ud fra en bred og helhedsorienteret rehabiliteringsforståelse samt understøtte varetagelse af ADL-opgaver i samarbejde med social- og sundhedshjælpere/-assistenter, samt sygeplejersker, når der er brug for det.
Vi sørger for, at du bliver godt introduceret, så du er klædt på til de opgaver, du møder.
Hvem er du?
Du er uddannet fysioterapeut. Det er en fordel, hvis du har erfaring med hjemmepleje og/eller erfaring med rehabilitering eller geriatri. Det væsentligste er dog, at du har lyst til at være en del af hjemmeplejens dagligdag, og at du brænder for rehabilitering og fokus på tværfagligt samarbejde. Desuden er det vigtigt, at du har lyst til at være en del af en spændende udvikling, hvor rammerne omkring dit arbejde er i bevægelse, og at du sigter efter de gode relationer – både med borgeren, de pårørende og dine nærmeste kollegaer og samarbejdspartnere.
Lyder det som noget for dig?
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fortrinsvist placeret i dagvagt i hverdagene. Vi ønsker, at du kan starte den 1.oktober 2025, gerne før hvis muligt.
Du vil referere til gruppeleder Kristine Peetz –Schou.
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Kristine Peetz- Schou på 27 10 42 28 eller .
Hvis du tænker det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning.
Søg via linket senest mandag den 18. august 2025
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.