Aktivitetsmedarbejder søges til Solgaven, Vejle

Vejle Kommune



På Solgaven søger vi en inspirerende, kulturinteresseret, kreativ og struktureret aktivitetsmedarbejder til vores aktivitetscenter, som er samlingssted for både visiterede dagcenterbrugere og beboere. Solgavens beboere og dagcenterbrugere er blinde eller stærkt svagsynede. Aktivitetscentret er åbent for visiterede dagcenterbrugere og beboere mandag til fredag. Der er to ansatte tilknyttet aktivitetscentret, således at der som udgangspunkt er én på arbejde tre dage om ugen og to på arbejde to dage om ugen, Åbningstiden er fra kl. 8.30 til 16.00.Stillingen er på 20 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale. Med en plejefaglig uddannelse vil det være muligt at supplere timetallet i plejen. Vi forventer af dig

  • At du har en sundhedsfaglig eller pædagogfaglig uddannelse
  • At du er idérig
  • At du både kan trives i en planlagt hverdag og tage initiativ til ”anderledes” dage
  • At du kan udarbejde en aktivitetsanalyse
  • At du kan understøtte den rehabiliterende tilgang ved at støtte borgernes selvstændighed og mestringsevne gennem aktiviteter, som giver mening for den enkelte
  • At du har interesse for, hvad der rører sig i samfundet

Vi tilbyder dig

  • Et centralt beliggende aktivitetscenter, hvor der dagligt kommer ca. 8 visiterede dagcenterbrugere og 10 – 20 – 30 beboere alt efter hvilke aktiviteter, der er på programmet
  • Gode udendørsfaciliteter med gårdhave, sansehave, skov og udendørstræningsredskaber
  • At indgå i tværfagligt samarbejde med SSH'er, SSA'er, sygeplejersker, pædagoger, terapeuter og ernæringsassistenter
  • At arbejde inden for et subspeciale
  • Intern undervisning i forhold til målgruppen, når du har været ansat nogle måneder
  • Videbegærlige nysgerrige og positive borgere
  • Et hus, hvor livet leves både i hverdagene og til festerne

Om os
Solgaven er et bo- og aktivitetscenter med 54 beboere og ca. 8 daglige dagcenterbrugere, som næsten alle er blinde eller svagsynede. Der er stor aldersspredning og det er kendetegnende for beboerne, at de fleste er mentalt velbevarede og tager aktivt del i dagligdagen på Solgaven, som både rummer en række forskelligartede aktiviteter og et aktivt beboerråd. På Solgaven vægter vi ligeværdighed og respekt for forskelligheder højt. Det gælder både i forhold til beboerne og i personalegruppen. Der er ansat mange forskellige faggrupper på Solgaven og der er tradition for at bruge hinandens faglige og personlige kompetencer.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 18. august 2025.

Samtaler forventes afholdt
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Ansættelsesvilkår
Solgaven er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med aftaler mellem KL og relevante fagforbund.

Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger gives gerne af centerleder Jonna Thorstensen på 30 84 18 91.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

  • Ansættelsessted
    Solgave Alle 14 17B, 7100 Vejle
  • Arbejdstid
    Deltid
  • Tiltrædelse
    1. oktober 2025
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    18. august 2025

Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!