Social- og sundhedsassistent søges til Mariager-Assens Hjemmeplejen i aftenvagt eller dag-/aftenvagt
Mariagerfjord Kommune
Er et spændende job i hjemmeplejen med gode kollegaer, tæt tværfagligt samarbejde, fokus på en rehabiliterende tankegang og masser af udfordringer - lige det du går og ønsker dig, så har vi jobbet til dig i Mariager-Assens Hjemmepleje
Mariager-Assens Hjemmepleje søger per 1. september 2025 eller tidligere en social- og sundhedsassistent i aftenvagt.
Stillingen er på 37 timer / uge eller timer efter dit eget valg og der arbejdes fast hver 2. weekend. Der er mulighed for en blandet dag-/aftenvagt stilling.
Vores arbejde med borgerne i fokus, er ud fra en rehabiliterende tilgang og mest mulig borgerinddragelse, både i tidsafgrænsede forløb og i forhold til de daglige opgaver hos borgerne. Vi har strukturerede møder, hvor der sættes ekstra fokus på disse forløb.
Vi vægter en høj faglighed og tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor gode kollegaer skaber rammen om et godt læringsmiljø.
Vi arbejder med kompetenceudvikling og du vil få rig mulighed for at arbejde med dine kompetencer, såvel som at tilegne dig nye færdigheder.
Kompleksiteten i vores opgaver, afspejler vores forventninger til dig som ny kollega. Formår du at arbejde teamorienteret og med en høj grad af selvstændighed, er det måske dig, vi søger.
Vi søger en person som brænder for faget, og som har lyst til at være en del af en omskiftelig, faglig og udfordrende arbejdsdag
Hjemmeplejen har fokus på fremtidens behov, og arbejder på at udvikle os til dette, derfor skal du være klar til at prøve nyt
1. juli 2025 har vi implementeret den nye ældrelov i Mariagerfjord Kommune, hvor helhedspleje og rehabilitering ind i alt er i fokus . Vi skal have tværfaglige møder 2 gange om ugen hvor både visitation, sygeplejen, terapeuterne deltager på vores teammøde og hvor vi fagligt og i tæt samarbejde med borgerne planlægger opgaverne tilpasset den enkelte borger.
Vi har KMD Nexus som journalsystem.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Kørekort er en forudsætning for at komme i betragtning.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger kan du få ved at kontakte hjemmeplejeleder Ulla Riisberg på telefon 61 15 44 11 eller mail .
Sidste ansøgningsfrist: onsdag den 20. august 2025 kl. 12.00. Der vil blive afholdt løbende samtaler.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Afdeling: Mariager - Assens hjemmepleje
Ansøgningsfrist: 20 August 2025
Placering: Rosengade, 15, 9550, Mariager
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!