Ergoterapeut til Botilbuddet Limfjordsbakken i Skive
Skive Kommune
En ny borger flytter ind på Limfjordsbakken og derfor søger vi:
En engageret, fagligt stærk og nytænkende ergoterapeut, som brænder for at arbejde med borgere med senhjerneskade.
Ønsker du at arbejde med borgere i samarbejde med andre fagligheder, og ønsker du at udvikle din egen faglighed og bidrage med alt hvad du kan i udviklingen af Limfjordsbakken? Så er du måske vores nye kollega.
Hvem er vi?
Hos os er målet at skabe rammerne for et meningsfuldt og selvstændigt liv – med respekt, humor og nærvær og i samspil med borgeren skabe mulighed for udvikling, trivsel og mestring af eget liv.
På Botilbuddet Limfjordsbakken er målgruppen voksne borgere med en erhvervet hjerneskade eller sygdomme i hjernen med et moderat til svært kognitivt og fysisk tab af funktionsevne til følge. Borgernes behov spænder vidt - fra vedligeholdende træning til særlig pleje, pædagogiske tiltag og støtte til deltagelse i det daglige, sociale og kulturelle liv på og uden for botilbuddet.
Vi har 24 pladser, fordelt på tre afdelinger. Borgerne og deres behov er meget forskellige, så dine opgaver er mangeartede.
Botilbuddet Limfjordsbakken arbejder helhedsorienteret med borgerne og vi forventer at du selvstændigt kan varetage opgaver relateret til din faglighed og at du værdsætter kollegial tværfaglig sparring i udførelsen af kerneopgaven.
Vi er et tværfagligt team bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Hvad kan vi tilbyde?
- Muligheden for at være med til at udvikle Limfjordsbakken, med fokus på at den enkelte borger er meget mere end sin skade.
- En dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling af et stærkt fagligt fællesskab, refleksion, sparring og supervision.
- Et spændende, alsidigt og udfordrende job.
- En organisation i udvikling, med gode muligheder for ansvar og indflydelse.
- Fokus på at forbedre arbejdsgange og dokumentation, så det bedst understøtter arbejdet med borgerne.
- Engagerede og positive kollegaer samt tydelig og tillidsbaseret ledelse
- Dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver 2. eller 4. weekend
Vi søger en kollega som:
- Har fokus på at der på Limfjordsbakken skal leves og udfoldes et helt liv for hver enkelt borger
- Har erfaring i at varetage opgaver med borgere, hvor kompleksiteten er stor og spændende, da vores borgere har meget forskellige støtte- og plejebehov. Kan udvikle og gennemføre terapeutiske interventioner til borgere med komplekse kognitive og fysiske udfordringer
- Kan understøtte borgerne i struktur og aktiviteter i hverdagen
- Kan bidrage aktivt til både den mono- og den tværfaglige udvikling, supervision og sparring
- Har erfaring og/eller interesse for hverdagsrehabilitering og arbejdet med borgere med erhvervet hjerneskade
- Har viden og erfaring med neuropædagogik
- Arbejder anerkendende med fokus på borgerens selvbestemmelse
- Kender dig selv, og forstår at du og dine kollegaer har forskellige faglige ståsteder og positioner, og bruger dette til at kvalificere og reflektere over dit eget arbejde, så Limfjordsbakken i fællesskab udvikler den fællesfaglige praksis.
- Ser det enkelte menneske og dets ressourcer og muligheder og er i stand til at skabe relationer, der giver tryghed og livsglæde
Hvad ønsker borgerne sig?
Vi har spurgt borgerne, hvad de ønsker hos deres nye ergoterapeut:
- En der lytter og viser respekt
- En man kan grine med, men som også tager tingene alvorligt
- En der gerne deltager i aktiviteter og har energi til dagens gang
- En der kan skabe en hyggelig og positiv stemning
Borgeren er centrum for vores arbejde, og sammen med borgerne arbejder vi på størst mulig selvstændighed i eget liv – og størst mulig livsglæde ??
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte leder Susanne Thomassen på telefon 20 98 46 73 for at høre mere om stillingen. Kig også gerne forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe.
Ansøgningsfrist
Den 18. august 2025 klokken 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 25. august 2025. Samtalerne afholdes med både borgere, medarbejdere og ledelse.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Ansøgningsfrist:
18. august 2025 kl. 12:00
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Botilbuddet Limfjordsbakken
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Susanne Thomassen
Tlf. 20 98 46 73
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!