Social- og sundhedsassistenter til Kildebakken Plejehjem
Haderslev Kommune
Vi søger 3 nye medarbejdere:
• To social- og sundhedsassistenter på 37 timer til stillinger med overvejende dagvagter.
• En social- og sundhedsassistent på 37 timer til en stilling med overvejende aftenvagter.
Tiltrædelse den 1. oktober 2025.
Som social- og sundhedsassistent hos os
Du kommer til at samarbejde med beboere, pårørende og kollegaer om at sikre en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne. Vi tager afsæt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg og har løbende kompetenceudvikling.
Om os – tryghed, nærvær, glæde, omsorg og kvalitet i omsorg og pleje
Vi er et demensplejehjem med i alt 52 boliger fordelt på seks bo-enheder. Vi er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for beboerne med vægt på oplevelse af hjemlighed og meningsfulde aktiviteter for den enkelte i et miljø med tryghed, nærvær og glæde i hverdagen. Vi har planlagte aktiviteter, som f.eks. gå-hold, gymnastik, biograf, fællessang med kor, gudstjeneste osv. Ikke mindst vægter vi de mange spontane aktiviteter, som opstår ud fra dagsform og årstid, og som vi sammen med beboerne og pårørende finder, giver mening lige netop her og nu. Vi har en stor dejlig have med frugttræer, bærbuske, drivhus, krydderurter og stauder.
Vi tilbyder:
• Introduktion og individuel oplæring
• Vi er fleksible i lægning af arbejdsplan, timetal osv., så det passer bedst muligt for både dig og ind i helheden her
• Gode og engagerede kollegaer som har fokus på faglighed og det gode samarbejde
• En god arbejdsplads med afvekslende og meningsfuldt arbejde.
Vi søger kollegaer, som:
• er uddannet social- og sundhedsassistent
• har fokus på kerneopgaven med udgangspunkt i beboernes behov, ønsker og trivsel
• tager ansvar, kan planlægge og prioritere opgaverne
• er gode til at samarbejde med en dialogbaseret tilgang i et tæt teamsamarbejde og som gerne involverer
sig i at sikre og udvikle på det gode samarbejde
• udstråler ro og bidrager med et åbent, fleksibelt og positivt sind.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der kan fremvises en acceptabel straffeattest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at henvende dig til plejehjemsleder, Kirsten Raun Østergaard på mail: , telefon 74 34 70 50 (ferie uge 29, 30 og 31) eller til teamleder Susan Madsen på mail: , telefon 20 49 34 32.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 25. august 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler bliver holdt løbende.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Afdeling: Kildebakken PlejehjemAnsøgningsfrist: 25 August 2025Placering: Varbergvej 13, 6100, Haderslev
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!