Vil du være med til at skabe en hverdag med livskvalitet for vores beboere? Vi søger en SSH til Sct. Jørgensbjerg Plejecenter

Roskilde Kommune



Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper, som har lyst til at indgå i et velfungerende dagvagtsteam. Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er du meget velkommen til at søge stillingen.

Om stillingen
Stillingen er en fast dagvagtsstilling med fleksibelt timeantal på 32-37 timer pr. uge – alt efter hvad der passer dig bedst.
Du arbejder hver anden weekend, og der er mulighed for at vælge mellem lige eller ulige uger.

Om os
Sct. Jørgensbjerg Plejecenter er et hyggeligt og trygt hjem for 47 beboere, hvor hjemlighed og livskvalitet er i fokus. Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn og ønsker at skabe de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.

Vi er i gang med en spændende omstrukturering, hvor vi har dannet to nye miniteams med hver deres afdelingsleder. Det betyder kortere beslutningsveje og mere indflydelse i hverdagen. Du får rig mulighed for at påvirke arbejdsgange og samarbejdsformer i tæt dialog med dine kollegaer.

‍ Hvem er du?
Vi søger dig, der:

  • Sætter beboeren i centrum og ønsker at skabe en meningsfuld hverdag for den enkelte.
  • Er fagligt velfunderet, nysgerrig og reflekterende – og som vil bidrage til at udvikle kvaliteten i plejen.
  • Har lyst til at tage ansvar og arbejde målrettet efter vores værdier og kvalitetsstandarder.
  • Kan dokumentere elektronisk – gerne med kendskab til Nexus (ellers lærer vi dig det).
  • Har godt humør og vil være en del af et stærkt fællesskab.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kollegaer og tæt samarbejde med både sygeplejersker, terapeuter og andre faggrupper.
  • En synlig og nærværende ledelse, der prioriterer dialog og trivsel.
  • Indflydelse på dine arbejdstider og opgaver.
  • Gode introduktionsforløb og oplæring, så du føler dig tryg i rollen – uanset erfaring.

Kig forbi - vi viser meget gerne vores dejlige plejecenter frem. Ring og lav en uforpligtende aftale til en kop kaffe og en snak om jobbet.

Kontakt:
Afdelingsleder Sara Jensen på tlf. 23 27 35 76 eller mail
Afdelingsleder Emilia Österman på tlf. 24 90 72 22 eller mail

Ansøgningsfrist: 15. august 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende, og vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Afdeling: Møllehusvej 118 4000 Roskilde

Lokation: Møllehusvej 118, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!