HANDICAPHJÆLPER / DELTID SØGES (M 30+)
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 7080 Børkop
LIDT OM MIG OG JOBBESKRIVELSE:
Lyder tanken om et meningsfuldt job, hvor man rent faktisk gør en forskel, som noget for dig?
Jeg søger en handicaphjælper på deltid til 3 faste vagter månedligt PLUS ekstra ved sygdom, ferie m.v. Der er tale om længerevarende vagter i både weekend og hverdage.
Du vil indgå i en fast rulleplan, hvor man kender sine (planlagte) vagter langt frem i tiden. Tiltrædelse når den helt rette er fundet!
At være hjælper er et krævende job bygget på tillid og gensidig respekt. For mig er det ikke vigtigt med et langt CV eller erfaring fra lignende stillinger; nærmest tværtimod. Her er kemi, stabilitet, fleksibilitet samt evnen till at være teamplayer med stort T samt en god kollega altafgørende.
Jeg er 43 år og bor i Skærup nær Vejle sammen med min hustru Pernille, vores to hunde og en kat. Som 2-årig fik jeg konstateret muskelsvind og blev sat i en el-kørestol. Det er årsagen til, at jeg er afhængig af hjælpere for at kunne leve mit liv og få hverdagen til at glide.
Min hverdag er bred og varieret. Jeg er politisk aktiv og samtidig engageret i en del frivilligt arbejde for bl.a. Jelling Musikfestival og Menneskebiblioteket.
Dén jeg søger er en mand 30+ med styr på sig selv og livet. Han er en udadvendt ikke-ryger (eller i hvert fald behersket ryger), som er glad for dyr, tør kalde en spade for en spade, er hamrende stabil, har humor, er rummelig og en habil chauffør.
Arbejdsopgaverne spænder vidt, men byder bl.a. på hjælp til personlig hygiejne, ledsagelse ud af huset, rengøring samt øvrige huslige pligter såsom indkøb og madlavning m.v.
Man skal kunne navigere i et hjem med humor og kærlighed. Et hjem, hvor Pernille og jeg kan have rum til bare at være os, men også et hjem med masser af skønne stunder; hvor vi spiser, hygger og tager ud sammen.
Pernille sidder også i kørestol og har sit eget hjælperteam bestående af fem skønne piger. Dem deles de huslige opgaver naturligvis med.
Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂
Preben
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort
- Fleksibel
- Selvstændig
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Høj hygiejnestandard
- Tåle kat
- Tåle hund
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: 18-08-2025
- Deltid: 18 t./u.
- Sidste frist for ansøgning: 17-08-2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter jf. Vejle Kommunes takster, i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Jesper på mail: eller på telefon: 71997391 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200105
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.