Samværskonsulent

Vordingborg Kommune



Har du lyst til at samarbejde tæt med børn, deres familier og plejefamilier, og har du lyst til at være med til at udvikle støtte og praktisk vejledning til de mest udsatte børn og deres familier, er muligheden her nu. Vi søger en konsulent, som primært skal varetage samvær. Stillingen er på 32 timer pr. uge.
KORT OM BØRN OG FAMILIE KALVEHAVE
Børn og Familie Kalvehave er Vordingborg Kommunes kommunale tilbud til børn, unge og familier i udsatte positioner, der har brug for støtte og indsatser i henhold til Barnets Lov Tilbuddene spænder lige fra forebyggende tilbud til anbringelsestilbud. Børn og Familie Kalvehave samarbejder primært med Børn og Familie Præstø og Ungecentret, men samarbejder også med sundhedsplejen, dagtilbud, skoler med flere.

Vores primære kerneopgave er familie behandling, kompenserende indsats, samværsopgaver, samtaler og kontaktpersons støtte. Vores mål er at skabe de bedste muligheder og løsninger for børn og deres familier.

Opgaverne spænder vidt, men er som udgangspunkt forankret i Barnets Lov. Vi samarbejder med børnene og deres familier systematisk, løsningsfokuseret og på en anderkendende måde - med fokus på at skabe målbare forandringer. Derfor er vores indsatser fleksible og tilpasses løbende efter familiernes og opgavens behov og udvikling. Det betyder stor variation i opgaverne, som ofte er komplekse og kræver helhedsorinterede løsninger.

Børn og Familie Kalvehave består af en øvre leder, to teamledere og ca. 52 medarbejdere, der er fordelt på ni teams. Hovedparten af medarbejderne i Børn og Familie Kalvehave er uddannet pædagoger med efteruddannelse indenfor familie behandling. Vores målgruppe er gravide samt børn, unge og familier, som har udfordringer i form af sociale, emotionelle, tilknytnings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.

Dine arbejdsopgaver

  • Råd og vejledning:
    Evne til at kommunikere tydeligt, anerkendende og konfliktnedtrappende.
  • Observation og dokumentation:
    Evne til at observere samspillet mellem barn og forælder og dokumentere objektivt og fagligt.
  • Kendskab til lovgivning og rammer:
    Forståelse for Barnets lov, tavshedspligt, underretningspligt og hvad der gælder for både støttende og overvåget samvær.
  • Viden om børns udvikling og behov:
    Kendskab til tilknytning, udviklingspsykologi og alderssvarende adfærd.
  • Etisk dømmekraft:
    At kunne skelne mellem egne holdninger og det, der er bedst for barnet – og handle i overensstemmelse med den plan, som er udarbejdet fra børnerådgiver og at kunne blive i egen rolle.

Vi tilbyder

  • En spændende opgave med højt til loftet og mange dygtige og fantastiske kollegaer
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og selvstændighed i opgaveløsningen
  • Løbende gruppe supervision, hvor du har lyst til at bidrage til faglig udvikling.
  • En alsidig og til tider travl hverdag, hvor du får god mulighed for at bringe dine kompetencer i spil

Om dig

  • Er uddannet PAU, pædagog eller har anden relevant uddannelse eller erfaring
  • Har erfaring med målgruppen og stor lyst til arbejde tæt i sårbare familier
  • Har flair og interesse for det tværfaglige samarbejde
  • Kan arbejde med komplekse problemstillinger og stå i de svære sociale problemstillinger
  • Har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til både opgaven og til samarbejdet.
  • Trives med både selvstændige opgaver og det tætte samarbejde i teamet og på tværs
  • Du besidder modenhed og styrke til at indgå i et relationelt og til nogen tider svært samarbejde
  • Du har kørekort til bil og villig til at benytte egen bil, da opgaverne ofte ligger ude i familierne
  • Du kan arbejde på skæve tidspunkter og i weekender og tilrettelægge efter opgavens behov
  • Du er den kollega, der møder positivt ind og kan trives i et team med god humor

Øvrige oplysninger:
Stillingen er på 32 timer pr. uge, og arbejdstiden kan variere mellem morgen, sen eftermiddag og hver anden weekend, afhængig af opgave og indsats.

Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 20 august 2025.

Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag den 26. august i Børn og Familie Kalvehave - i Kalvehave.

Tiltrædelse 1. oktober eller snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til teamleder Thomas Hasting Jensen på telefon 24 52 94 15 eller teamleder Gitte Hauerslev på telefon 23 11 90 06.

Afdeling: Børn og Familie sekretariat

Ansøgningsfrist: 20 August 2025

Placering: Kalvehave Havnevej, 2, 4771, Kalvehave, Danmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!