SSA til aftenvagt søges til Rehabiliteringscenter Skovgården i Humlebæk
Fredensborg Kommune
Faglighed, ansvar og høj kompleksitet i en hverdag med mening.
Vil du være den del af et skønt aftenteam og være med til at sikre kontinuitet, kvalitet og ro i borgernes forløb – også efter dagvagten går hjem? På Skovgården får du en vigtig rolle i en spændende og kompleks hverdag med fokus på rehabilitering, palliation og genoptræning.
Vi søger dig, som er uddannet SSA og lyst til aftenvagt – til fast ansættelse i 5-2 rul.
Hvem er vi?
Rehabiliteringscenter Skovgården har 36 rehabiliteringspladser og nye lækre faciliteter. Vores borgerforløb kan være af forskellige varighed, men fælles er at alle borgere skal videre fra os. Vi har derfor stort fokus på den gode modtagelse og den gode udskrivelse for at skabe sammenhæng for borgeren.
Vi er en afdeling med mange specialer, og har en høj grad af tværfaglighed og ambitioner om, at alle vagtlag arbejder godt sammen. Godt arbejdsmiljø, kommunikation og dialog er vigtigt for os.
Den nære ledelse består at en sygeplejefaglig og en terapeutfaglig leder, der sætter en ære i at være ledere hele døgnet og at være med til at binde indsatserne sammen.
Vores tværfaglige team består af ergo- og fysioterapeuter, SOSU-assistenter, sygeplejersker, en farmakonom, service assistenter og køkkenpersonale. Vi prioriterer kompetenceudvikling hos personalet og uddannelse af fremtidens kollegaer med læringsenhed for SOSU- elever, og sygeplejerskestuderende, fysio- og ergoterapeutstuderende.
Vi har fokus på grundig introduktion til afdelingen, kommunen og dine opgaver.
Hvem er du?
Du er social- og sundhedsassistent med lyst og faglighed til at arbejde med tværfaglige, komplekse borgerforløb.
- Du drives af at skabe sammenhæng i borgerforløbene, sikre kontinuitet og pleje af høj kvalitet
- Du skal motiveres af tæt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde
- Du skal have lyst til at møde ind til en varierende hverdag, hvor vi først er i mål, når alle er færdige.
- Du formår sammen med dit team at skabe rammer for en helhedspleje, som tager afsæt i borgerens aktuelle tilstand og funktionsniveau med et rehabiliteringen og/eller pallierende fokus,
Lidt om stillingen:
Som SSA i aftenvagt vil du indgå i et fast aftenvagtsteam med et 5-2 rul med vagt hver 2. weekend. Ønsker du andet, er vi åbne for dialog herom. Du møder ind kl. 15 og modtager rapport fra dagvagten og sammen med resten af teamet planlægger i aftenen. Hos os slutter dagen ikke, når dagvagten går hjem. Vi modtager ofte 1-2 nye borgere i aftenvagten fra hospitalet, som skal tages godt imod. Vi arbejder med helhedspleje. I aftenvagten kan der være meget pårørendekontakt og det er vigtigt, at du har lyst og mod til at inddrage og lytte til de pårørende, som kommer hos os.
Der vil være god mulighed for at styrke dine kompetencer, da vi har borgere med mange forskellige problemstillinger.
Kl. 23 møder dine kollegaer i nattevagten ind og din vagt slutter.
Vi tilbyder deltagelse i fælles fagligt forum månedligt.
Har ovenstående vakt din nysgerrighed?
Send os en kort, motiveret ansøgning og så står vi på spring for at læse den. Du er også meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Sarah og få en snak om dine tanker og spørgsmål eller komme forbi til en rundvisning. Kontakt Sarah på tlf. 23802699 eller
Ansøgningsfrist 17. august. Samtaler afholdes d. 19. august.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Frist:
17. august 2025
Kontaktperson:
Sarah Hansen
Tiltrædelse:
1. oktober 2025
Arbejdssted:
Skovgården, Midlertidige pladser
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune er en typisk nordsjællandsk kommune med masser af natur og rekreative områder, plads til børn, kunst og kultur og meget mere.