Social- og sundhedsassistenter til Distrikt Midtbyen, Kolding Kommune
Kolding Kommune
Vil du gøre en forskel i ”dine” borgeres liv?
Kan du sætte dine kompetencer i spil og skabe meningsfulde løsninger for ”dine” borgere og deres pårørende?
Er du dygtig til at samarbejde med både dine kolleger og på tværs af faggrupper?
Kan du lytte, er du let at inspirere og tager du ansvar?
Er du mulighedsorienteret?
Så har vi brug for DIG!
Vi søger
En SSA i dagvagt med weekendvagt hver 4 uge, og en SSA i aftenvagt på vores onsdag- torsdags hold med weekendvagt hv. 2 uge i ulige uger.
Vi arbejder sammen - både sygeplejersker, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter, og -hjælpere om at skabe de bedste løsninger for vores borgere. Vi arbejder i faste teams, så vi kender hinanden og borgerne kender os. Vi vil gerne give borgeren en god helhedspleje og sammenhæng i de besøg, de modtager. Vores mål er, at borgerne oplever en større sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem. De skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker og sidste men ikke mindst; at der er god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor vi gerne vil give dig de rammer, der skal til, for at du kan gøre det, du er god til ude ved ”dine” borgere
Du får
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel, medinddragelse og fællesskab
• Kollegial og ledelsesmæssig sparring
• En arbejdsplads, hvor den faglige dokumentation prioriteres
• Individuelt tilrettelagt introduktion understøttet af dine gode kollegaer
• Dygtige kollegaer med høj faglighed og stort engagement.
Arbejdssted:
Distrikt Midtbyen, Niels Bohrs Vej 14, 6000 Kolding
Løn og ansættelsesvilkår: i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Det er Borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå Borgeren i møde
Flere oplysninger:
Selvværd og Sammenhæng
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til
- Distriksleder Karina Filtenborg på tlf: 24755143
- Teamkoordinator Maria Korsgaard på tlf. 20125724
- Teamkoordinator Helene Pultz Ørvad 20124904
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 24. august 2025
Ansættelsessamtaler: afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest 1 okt 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Afdeling:
Ansøgningsfrist: 24 Aug 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!