Vi søger en social- og sundhedsassistent til Vesterled
Kolding Kommune
Vi leder nemlig efter dig, der ikke går i panik over en doseringsæske, som kan finde ud af at smile med både øjne og mund – og som ved, at den gode hverdag handler om lige dele faglighed, nærvær og en stærk kop kaffe.
Stillingen er på 37 timer – eller efter aftale – men vi lover, det føles som meget mindre (… nogle dage )
Blandede vagter: både dag, aften og weekend
Start: Når du er klar, men vi venter også på den rette. Dog senest den 01.10.25
Er du SSA med hjertet på rette sted – og måske lidt lune i ærmet?
Så kom og bliv en del af vores lille, hyggelige plejehjem på landet, kun et stenkast fra motorvej E45 – afkørsel 65B Vonsild.
Hvad tilbyder vi på Vesterled
Et sted hvor vi siger “godmorgen” – og også mener det
Fagligt dygtige kolleger med stor erfaring
En ledelse, der er til stede og som faktisk lytter
Et hus fyldt med nærvær, borgere i centrum og varme værdier
Personcentreret omsorg, borgerkonferencer og kulturbærende samarbejde
Vi bruger Nexus og tænker i digitalisering – men vi glemmer aldrig det menneskelige
En arbejdsplads, hvor alle bidrager, og ingen står alene
Vi taler sammen – ikke kun når noget går galt
En grundig introduktion, og løbende kompetenceudvikling.
mulighed for indflydelse på arbejdsplan og opgaveløsning.
Skønne kolleger, der faktisk glæder sig til at se dig hver dag
En arbejdsplads hvor du kan være dig selv – også på de lidt skæve dage
Så hvis du trives bedst med god kommunikation, ægte samarbejde og en kop kaffe i hånden, så vil du helt sikkert passe godt ind her.
Hvem er du?
Er uddannet SSA
- Har et godt overblik
- Kan tage ansvar og stadig være rar at arbejde sammen med
- Ved, at god omsorg både handler om faglighed og menneskelighed
- Tænker: “Hvordan kan jeg gøre en forskel i dag?”
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning hurtigst muligt – Dog senest den 24.08.25.
Vi afholder løbende samtaler til rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at møde dig.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".Løn: Lønnen bliver fastsat efter principperne i Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Du er velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Katja Ahrendtsen på 21194615. (Ferie uge 32-33-34)
eller kontakt gruppeleder Anette Solgård Rasmussen på 30582550 (ferie uge 31) for at høre mere om stillingen, og hvem vi er.
Læs mere om Selvværd og Sammenhæng her
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Afdeling: Ødis Byvej 6 6580 Vamdrup
Ansøgningsfrist: 24 Aug 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!