Vi søger en vågen nattevagt til at skabe tryghed for borgerne på Røjlevej – Socialpædagogisk Center Næstved
Næstved Kommune
Røjlevej hus 1-4 er en del af Røjleparken. Røjleparken ligger i Fensmark ved Næstved. Vi er 4 huse som ligger i tæt forbindelse med hinanden. Her bor unge borgere i alderen 23-46 år, som alle har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. I hvert hus er der 6 lejemål, lejlighederne er et værelses med lille køkkenniche. Der findes er fællesrum med åbent køkken og stue.
Vi søger en omsorgsmedhjælper eller social- og sundhedshjælper.
Hus 1 søger en vågen nattevagt. Medarbejdergruppen består af socialpædagoger, SSA´er, SSH´er og omsorgsmedhjælper. Du vil indgå i en personalegruppe på 9 kollegaer.
Opgaven består i at skabe omsorg og tryghed for borgerne i huset. Der vil være lettere rengøringsopgaver. Der er en anden nattevagt på arbejde i et andet hus, så der vil være mulighed for sparring med denne.
I hus 1 bor der 6 yngre borgere i hus 1 i alderen 23 – 32 år. Borgere har funktionsnedsættelse og behov for personlig pleje, egen omsorg og praktiske opgaver i alle døgnets 24 timer samt behov for ledsagelse ud af huset. En del af borgerne har ingen eller kun lidt talesprog. De fleste borgere har fysiske handicap og anvender kørestol. Der er fokus på at udvikle borgernes kommunikationsmuligheder.
Vi tilbyder
- en medarbejdergruppe med omsorg for hinanden
- at kollegial faglig sparring er en selvfølgelighed
- en arbejdskultur hvor du kan sætte dit præg på hverdagen og udviklingen
- mulighed for supervision
Vi forventer, at du
- kan bevare overblikket, støtte borgerne i at få en tryg og rolig nat
- kan bevare overblikket i pressede situationer og er god til at samarbejde med dine kollegaer fra dag - aftentjenester omkring den fælles kerneopgave
- medvirker til målrettet dokumentation i vores fagsystem
- har rummelighed i arbejdet med målgruppen
- tager ansvar for dit arbejdsmiljø
- er positiv og imødekommende og lyst til at skabe nære relationer
- er fleksibel, mødestabil og kan anvende humor som støtte i svære arbejdsdage
- er nærværende, anerkendende og har fokus på relations arbejdet
Præsentation af virksomheden:
Socialpædagogisk Center Næstved er kommunens botilbud til borgere med nedsat funktionsevne.
Personalet yder støtte til 450 borgere i overensstemmelse med visitation og handleplaner. Vi er ca. 350 ansatte, 10 afdelingsledere, 1 vicecenterleder og 1 centerleder.
Vi har en narrativ og anerkendende pædagogisk tilgang til hver enkelt borger, samt fokus på udvikling af personlige kompetencer. Vi arbejder med selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse, så borgeren bliver i stand til at tage ansvar for eget liv. Enhver pædagogisk indsats har borgeren i centrum. Vi er nysgerrige på den personlige fortælling og tilstræber altid inddragelse af egne ressourcer, i en åben og respektfuld dialog. Som ansat bliver du en del af et uddannelsesforløb inden for KRAP metoden.
Vil du læse mere kan du gå ind på http://socialpædagogiskcenternæstved.dk
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og 3F.
Tiltrædelse den1. november 2025 eller snarest herefter.
Arbejdstid pr. uge 30-34 timer pr. uge, arbejdstiderne ligger kl. 23.00-07.00 – det vil være en 2-5 ordning.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Kamilla Fog Iversen på tlf. 2937 0927.
Ansøgningsfrist tirsdag den 26. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventet afholdt mandag den 15. september 2025.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Afdeling: Socialpædagogisk Center
Ansøgningsfrist: 26 August 2025
Placering: Røjlevej 100, Fensmark, 4684 Holmegaard
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!