KLINISK VEJLEDER PÅ PLEJEHJEM
Tårnby Kommune
Bestem selv om du vil arbejde 32, 35 eller 37 timer om ugen.
Fleksibel arbejdsplads
Vi er en arbejdsplads, der stræber efter at få arbejdslivet og privatlivet til at gå op.
Du vil primært skulle arbejde i hverdagene, du får selv mulighed for at vælge om du møder kl. 07.00 eller kl. 08.00.
Din nye hverdag
Når du møder ind hos os, vil du først og fremmest bemærke en imødekommende stemning i huset. I huset er vi en blanding af nye og erfarne kollegaer. Vi vægter tværfaglighed højt og du vil få et tæt samarbejde med øvrige sygeplejersker, SSA, SSH, demensressourceperson, farmakonom, fysioterapeuter, diætister mm
”Vi er en gruppe med humor og et glimt i øjet. Vi hjælper hinanden, og der er ingen dumme spørgsmål. Vi kan li’ hinanden” – som en af sosu-hjælperne gennem 7 år siger.
Personalet holder morgenmøde sammen med afdelingslederen hver morgen kl. 08.00, hvor der triageres, fordeles opgaver, og dagens møder, kurser og undervisning koordineres. Derefter går dagen i gang, vi har fokus på at støtte beboerne i deres individuelle behov.
Din primære opgave vil være at varetage vejledning og undervisning af sygeplejestuderende både selvstændigt samt i samarbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingsteamet i kommunen. Herudover vil der også være faglig sparring og vejledning af de øvrige kolleger.
Alt efter om du er erfaren eller nyuddannet, laver vi et skræddersyet introprogram i samarbejde med dig, du vil derudover opleve:
- Onboarding program – Alle får 5 dages undervisning i temaerne CURA, medicinhåndtering, forflytninger, hygiejne med mere.
- Mentorordning – alle vil få en mentor.
- Udviklingsmuligheder: Vi har årlige temadage samt hyppige møder i vores arbejdsgrupper (demens, dokumentation, ernæring mv.)
- Personalegoder: Efter 3 måneders ansættelse i Tårnby Kommune får du personalegoder, f.eks. biografbilletter, rabat til årskort til "Den Blå Planet", fitnessordning, sundhedsforsikring og massageordning.
Beliggenhed: Vi ligger i dejlige grønne omgivelser med Travbaneparken som bagbo. Det tager 15 minutter at gå fra Tårnby station, 7 minutter hvis du tager bussen. Der findes en stor gratis parkeringsplads.
Autorisation: For at søge dette job kræver det dansk autorisation som sygeplejerske samt en uddannelse som klinisk vejleder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med DSR efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Vi afholder samtaler og ansætter løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Eva Nilsson
Tlf.: 3246 5801
Angelique Wiene van Ooijen
Cecilie Sofie Robertson
Lene Mortensen
Tlf.: 24260857
Ansøgningsfrist:
29. august 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tårnby Kommune
I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.