Støtte og vejledning Guldborgsund søger tilkaldevikarer til Kraghaven hurtigst muligt
Guldborgsund Kommune
Er du begejstret for at arbejde med børn og unge, der har særlige behov? Vil du være med til at skabe en meningsfuld og aktiv fritid for børn og unge imens de er i aflastning? Så har du mulighed for at blive en del af Kraghaven.
Kraghaven mangler nye vikarer hurtigst muligt. Så står du og har et sabbatår, er studerende, pædagog eller gerne vil prøve at arbejde med denne fantastiske målgruppe, så skal du sende en ansøgning.
Kraghaven er et socialpædagogisk aflastningstilbud, hvor børn og unge oplever en aktiv- og meningsfuld fritid i de rette rammer sammen med ligestillede jævnaldrende.
Kraghaven er en del af Støtte & Vejledning i Guldborgsund Kommune, og vi arbejder ud fra vores fælles kerneopgave ” at styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”.
Kraghaven har åbent alle ugens dage. Arbejdstiderne ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.15. Du skal være robust, da vi i weekender kan arbejde op til 12 timer ad gangen.
Der er p.t. 31 børn indmeldt i Kraghaven i alderen 2-16 år, og der kommer flere til i løbet af de næste måneder. Kraghaven må have børn og unge op til 18 år, som er visiteret til Kraghaven, hvis de har funktionsnedsættelser.
Børnenes og de unges funktionsnedsættelser viser sig på forskellige måder. Vi har børn i kørestole, børn med kognitiv funktionsnedsættelse, og børn og unge med forskellige diagnoser samt diverse syndromer. Det er altså en bred målgruppe vi har, men alle har brug for voksne omkring dem, som vil støtte og guide dem til at blive den bedste udgave af dem selv. Vi tilbyder en meningsfuld fritid alt imens vi sørger for, at der bliver skabt den ro der er behov for, så hverdagen hænger sammen. Der er max 15 børn og unge ad gangen.
Hvem er du:
- Du har erfaring med eller interesse for målgruppen
- Du er pædagogisk uddannet, under uddannelse eller andet
- Du kan skabe relationer og tryghed
- Du har ikke et problem med personlig pleje (bleskift, hjælpe ved bad, toiletbesøg mm.)
- Du har en positiv indstilling og god humor
- Du er reflekterende over egen praksis
- Du kan arbejde struktureret og er grænsesættende
- Du er omstillingsparat, kan aflæse børnene og de unges behov
Vi tilbyder:
- Gode kollegaer med positiv omgangstone
- En fantastisk og alsidig børnegruppe
- Et godt arbejdsmiljø hvor der er god mulighed for sparring og vidensdeling
- Et job hvor du bliver udfordret og kan gøre en forskel
Det er en fordel hvis du har mulighed for at tage nattevagter og rådighedsvagter ved ferie og sygdom.
I forlængelse af Guldborgsund Kommunes kerneopgave har vi en strategi ”Vi er fælles”, som skal understøtte kerneopgaven. ”Vi er fælles” skal skabe trivsel og finde de bedste løsninger for vores medborger. Vi er drevet af dialog. For når vi kender hinanden, skaber vi de bedste løsninger.
Du kan læse mere på dette link: Vi er fælles
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst.
Mere information: Afdelingsleder Kraghaven, Anne Dorthe Hansen, tlf. 2518 0904 eller vagtplanlægger Susanne Eghjort tlf. 2518 21 58.
https://www.guldborgsund.dk/borger/handicap-psykiatri-og-misbrug/stoette-vejledning-guldborgsund - Vælg Kraghaven
Ansøgningsfrist: Mandag den 1. september 2025
Samtaler: Vil blive afholdt løbende
Mere om Guldborgsund kommune: Guldborgsund kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund kommune på www.guldborgsund.dk
Afdeling: Støtte & Vejledning Guldborgsund
Ansøgningsfrist: 01 September 2025
Placering: Kraghave Gaabensevej, 100, 4800, Nykøbing Falster, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.