3 akutsygeplejersker til Sundhedsfaglig Klynge i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune



Vil du være med til at sikre kontinuitet og kvalitet i Sygeplejen Syddjurs hvor udviklingen er i fokus - så er det dig, vi søger!
Vi søger pr. 1. oktober 2025 eller snarest i alt 3 akutsygeplejersker:

  • 2 akutsygeplejersker søges til kombineret dagvagt - aftenvagt stilling
  • 1 akutsygeplejerske søges til kombineret dagvagt - nattevagt stilling

Du skal være med til udbygningen af det nære sundhedsvæsen, implementeringen af ny ældrelov og Sundhedsreformen per 01.01.27.

Fysisk lokation er Dalgårdsvej 2A, Thorsager, 8410 Rønde.

Funktionen som akutsygeplejerske er kommunedækkende i en af Danmarks smukkeste beliggende kommuner.

Akutteamet styrker tværsektorielt samarbejde i Syddjurs Kommune

Brænder du for at løse opgaver med stor fleksibilitet, kreativitet og faglighed for at understøtte borgerens sygdomsforløb, medvirke til kvalitetssikring i borger forløb, og har du et stort hjerte for den akutte- og komplekse sygepleje; Så send en ansøgning. VI glæder os til at høre fra dig

Akutfunktionen
Formålet med akutfunktioner i kommuner er jf. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner - Sundhedsstyrelsen at etablere et døgndækkende tilbud til syge borgere i eget hjem. Teamet skal kunne træde til i akutte og komplekse situationer, for dermed at forebygge indlæggelser og genindlæggelser for at undgå forværring i borgers sygdom.

Vi har derfor fokus på, at borgeren tilbydes den bedste behandling i den akutte situation. En af de største opgaver i sundhedsaftalen er: ”mere sundhed i det nære på borgerens præmisser” Det medvirker Akutteamet i Syddjurs Kommune til i samarbejde med de praktiserende læger, sygehuset og alle vores kompetente kolleger på 5 plejehjem, i de 12 Borgerteams, Aftenteam og Natteam i Syddjurs Kommune

Om os og vores opgave
Vi er i dag samlet set i Akutteamet, Aftenteam og Natteam 12 bredt specialiserede sygeplejersker. Vi kommer i alle vagtlag på planlagte og akutte besøg hos borgere i alle aldre dog primært ældre i Syddjurs Kommune. Vi bliver ved de akutte opgaver tilkaldt for at foretage vurdering af en borger for vores kommunale kollegaer, praktiserende læger og stamafdelinger på sygehuset. Vi er ofte med til at opstarte behandling i hjemmet.

Vi har dagligt et tæt samarbejde med plejehjem og borgerteams, praktiserende – og vagtlæger samt i nogle tilfælde forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital og på Randers Sygehus.

Borgerteams i Kommunen og Akutteamet har et stærkt samarbejde omkring regionens 72 timers behandlingsansvar. Det drejer sig om at etablere fælles borgerforløb for at kvalitetssikre overgangen mellem region og kommune for borgere.

De opgaver, vi løser, er meget alsidige, og det kræver kreativitet og handlekraft for at løse borgerens forskellige behov. Vi er ofte såvel borger – som lægens ambassadør. De opgaver, vi løser hos borgere, kræver kompetencer i akutsygepleje.

Vi varetager forskellige undervisningstilbud for vores kollegaer i kommunen. Vi udbyder emner/kurser til alle ansatte på plejehjem og i borgerteams. Vi giver ”bed-side” undervisning, tilbyder sparring og medvirker til kompetenceudvikling af kolleger.

Sygeplejersker i Akutteamet visiterer selvstændigt til kommunens 3 akutpladser, der fysisk er på Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Stillingen dækker enten dag-/nattevagter eller dag-/aftenvagter. Arbejdet tilrettelægges som udgangspunkt med arbejde hver 3. weekend

Dine kvalifikationer

  • Bred klinisk og gerne akut erfaring, minimum 2 år.
  • Veludviklet klinisk blik.
  • Mod til at arbejde selvstændigt og i team.
  • Fleksibel – også i forhold til opgaveløsning på tværs af sektorer og magistrater.
  • Gerne undervisningserfaring.
  • Kørekort.

Om Sundhedsfaglig Klynge (SK)
Akutteam/Aftenteam/Natteam er en del af Sundhedsfaglig Klynge, hvor der i øvrigt er et Klinikteam, der drifter 5 sygeplejeklinikker, 3 sårsygeplejersker, 1 farmakonom, 1 kontinenssygeplejerske, 1 palliationssygeplejerske og 2 fleksjobber. Fællestillidsrepræsentant DSR er ledelsesmæssigt forankret i SK.

Vi møder dagligt ind på Dalgårdsvej 2A, Thorsager, 8410 Rønde, hvor vi har vores kontorfaciliteter for Akutteam, Aftenteam og Natteam i Syddjurs Kommune. Her møder øvrige ansatte i SK fraset Klinikteamet ligeledes ind.

Mødetider: Dagvagt kl. 07.00-15 .00 – Aftenvagt kl. 14.45 -23.15 - Nattevagt kl. 23.00 - 07.15.

Dagvagter planlægges med 3 akutsygeplejersker. Aftenvagten planlægges med 3 akutsygeplejersker og 2 SSA. Nattevagten planlægges med 1 akutsygeplejerske og 3 SSA/SSH.

Såvel Akutteam, Aftenteam som Natteam er kommunedækkende funktioner.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer dag – aften (2/3 del dagvagter, 1/3 del aftenvagter).
  • Et års vikariat på 37 timer dag - aften; Med mulighed for fastansættelse (2/3 del dagvagter, 1/3 del aftenvagter)
  • En fast stilling på 37 timer dag - nat (2/3 del dagvagter, 1/3 del nattevagter)
  • Individuel oplæring med 2 uger i Akutteamet, hvor du introduceres til akutfunktionen, sygeplejefaglige opgaver, Borgerteams/helhedsplejen
  • Dernæst 1 uges følgeskab med kolleger i hhv. aftenvagt og nattevagt.
  • Fokus på faglighed.
  • Fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
  • Et positivt arbejdsmiljø med kompetente kolleger, hvor fleksibilitet, relationsdannelse og godt samarbejde vægtes højt.
  • Komplekse og spændende sygeplejefaglige opgaver.
  • Faglig sparring på mange niveauer.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Opfølgende samtale med leder og mentor efter måned 1-2-3.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingerne ønskes tiltrådt 1. oktober 2025 eller efter aftale
  • Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation + akut tillæg 30.000 kr./år.
  • Der indhentes ved tilbud om ansættelse referencer, straffeattest og dokumentation for kørekort.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Sundhedsfaglige klynge Lilly Ravnsbæk-Toft 4023 2401.Ansøgningsfristen er den 18. august 2025

Der afholdes samtaler den 22. august 2025 og ad hoc.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

Afdeling: Sygeplejen Syddjurs Akut, Aften og Nat

Ansøgningsfrist: 18 August 2025

Placering: Dalgårdsvej, 2A, 8410, Rønde, Danmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 18.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!