Pædagog eller pædagogisk assistent søges til bofællesskab i Mårslet – med fokus på livsmestring, fællesskab og faglighed

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vi søger 1 pædagog eller pædagogisk assistent til Bofællesskabet Mårslets Hus 17

Både erfarne og nyuddannede kan komme i betragtning. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi arbejder dag, aften samt hver 2. weekend.

Vi er et tilbud med en tværfaglig personalegruppe der værdisætter den fælles viden

Målgruppen er voksne udviklingshæmmede med behov for pædagogisk støtte i form af daglig hjælp, støtte og guidning i forhold til praktiske og personlige gøremål, herunder personlig pleje. Der arbejdes pædagogisk og sundhedsfagligt med respekt for selvbestemmelse og livsmestring

I Hus 17 bor 7 skønne unge mennesker i alderen 25-28 år med varierende psykiske og kognitive funktionsnedsættelser.
Beboerne har varieret behov for pædagogisk støtte og vejledning til at strukturere hverdagen, indgå i sociale sammenhænge og opretholde og udvikle sociale netværk.

Vi arbejder på at styrke den enkelte borgers selvværd og selverkendelse, selvstændighed og livskvalitet, bevare sociale relationer og opretholde et arbejde eller beskæftigelsestilbud.

Den sundhedsfaglige indsats har også stort fokus, og som medarbejder får du efter endt oplæring medansvar i medicinhåndtering for vores borgere samt andre sundhedsfaglige opgaver, herunder dokumentation.

Det tværfagligt samarbejde og pårørendesamarbejde vil blive en stor del af den daglige praksis.

Bofællesskabet Mårslet er én samlet arbejdsplads – ET MÅRSLET – bestående af fire huse og et internt aktivitetstilbud. Borgerne i de tre øvrige huse har multiple funktionsnedsættelser og et massivt støttebehov, herunder behov for pleje og forflytninger. Som medarbejder i Hus 17 skal du derfor være indstillet på – ved sygdom, ferie eller andet fravær – at kunne hjælpe til i de øvrige huse, naturligvis med den nødvendige oplæring og støtte.

Vi bor tæt ved Letbanen og bybus linje 16.

Din profil:

Vi søger en kollega, der er pædagog eller pædagogisk assistent

Uanset din faglige baggrund lægger vi vægt på, at du:
- Har lyst til at arbejde fagligt og relationelt med 7 fantastisk skønne unge mennesker med et udviklingshandicap.
- Har flair for struktur og it – gerne erfaring eller lyst til at udarbejde dagsskemaer mv.
- Er kreativ og iderig ift. at understøtte beboerne i at deltage i aktiviteter i og udenfor hus 17
- Er imødekommende og tillidsvækkende, men også kan være grænsesættende, når det er nødvendigt
- Kan og vil varetage personlig pleje
- Kan være med til at sætte konkrete mål for beboerne ud fra deres ressourcer og behov – samt løbende dokumentere dette arbejde.
- Er anerkendende og imødekommende overfor pårørende og vil dette samarbejde
- Har lyst til at være en del af hverdagen i hus 17, som også indeholder madlavning, oprydning og andre praktiske opgaver ¨
- Kan se fordelen i at arbejde i skiftende arbejdstider
- tager ansvar for og medvirker til at fastholde et godt arbejdsmiljø.
- Er refleksiv ift. praksis, herunder etikken i arbejdet.
- Lægger vægt på gensidigt højt informationsniveau gennem solid faglig dokumentation
- Har du erfaring med Socialstories, LA2U eller KRAP, vil det være en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du
- Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og har erfaring med målgruppen
- Har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende
- Kan arbejde struktureret og reflekteret – både selvstændigt og i teams
- Har lyst til at bidrage til et fagligt miljø med høj etik og kvalitet
- Er fleksibel og indstillet på at indgå i et fælles arbejdsfællesskab på tværs af hele Bofællesskabet Mårslet

Det er desuden et krav for at kunne løse opgaverne i jobbet at du forstår, taler, skriver og læser dansk.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med plads til forskellighed, faglige dialoger og godt humør.
- Et bofællesskab, der aktivt arbejder på at sikre, at vi har kerneopgaven i fokus, og at vi sikrer at vi har samme kurs.
- Et bofællesskab der har aktive pårørende, som vi påskønner og samarbejder med.
- Et bofællesskab, der arbejder med vores kultur, hvor du kan sætte dit præg.
- En arbejdsplads hvor vi vægter tværfaglighed højt.
- Helt fantastiske borgere og fagligt dygtige kollegaer
- En arbejdsplads med fokus på udvikling af et stærkt fagligt fællesskab og et sundt psykisk arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads der ønsker dit aktive bidrag til udvikling, fagligt og kulturelt.
- En arbejdsplads der stiller gensidige forventninger, og viser du er vigtig.
- Et arbejde hvor DIN indsats gør en forskel.
- En arbejdsplads hvor vi vil smitte med begejstring.

Vi tilbyder et job:

  • Med indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsgange
  • Hvor din indsats er med til at gøre en forskel
  • Med åbne og engagerede kolleger
  • Med kolleger i udvikling og med fokus derpå

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Hus 17 på telefon 41 85 95 46 eller afdelingsleder Louise Friis på telefon 41 87 45 53.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansættelse er pr. 1. oktober 2025 – eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er 17 august 2025. Samtaler forventes afholdt den 20 august.

Om os
Bofællesskabet Mårslet er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.

Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.

Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægtergodt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

17-08-2025

Afdeling: CBV Mårslet

Ansøgningsfrist: 17 August 2025

Placering: Ved Kirken 15, st. 1, 8320, Mårslet, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!