Sygeplejerske el. social- og sundhedsassistent til Humble Plejecenter
Langeland Kommune
Ønsker du at være vores nye kollega og bidrage aktivt til et meningsfuldt hverdagsliv hos mennesker med demens, vil vi se frem til at høre fra dig.
Vi søger en uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til en fast stilling i blandede vagter pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge med weekendvagter efter aftale.
Humble Plejecenter er et plejecenter med plads til 20 beboere med demens eller demenslignende tilstande fordelt på 2 afdelinger. Vi arbejder grundlæggende med personcentreret omsorg og en helhedsorienteret tilgang, samt en palliativ tilgang.
Som uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent vil du i fællesskab med dine kolleger fungere som kontaktperson for beboerne, og du bliver dermed en vigtig del af beboernes hverdagsliv. Du vil have et tæt samarbejde med de pårørende og det er derfor vigtigt, at du brænder for demensområdet og personcentreret omsorg, da dette er fundamentet for vores fælles hverdag.Om jobbet
Du skal møde på arbejde med et ønske om at gøre beboernes hverdag til noget særligt, understøtte deres ressourcer og samtidig sikre de faglige krav omkring dokumentation. Du skal derfor være engageret i både pleje- og sundhedsfaglige opgaver, hverdagsaktiviteter og pårørendesamarbejde og vi ser gerne, at du bidrager med din faglighed og nye ideer. Arbejdet foregår plejenært og der vil derfor være mange forskellige opgaver i løbet af en vagt.Vi søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent der:
- Har interesse for demens, ældrepsykiatri, socialpædagogik og palliativ pleje
- Har glæde ved at medvirke til at skabe en indholdsrig og tryg hverdag for vores beboere
- Har fagligt engagement og lyst til at være en del af et team, der arbejder tværfagligt til gavn for vores beboere og deres pårørende
- Har et ønske om at udvikle sin faglighed og bidrage aktivt med egen viden
- I det daglige kan tænke kreativt og være med til at få hverdagen til at lykkes
- Er professionel og en faglig kompetent medarbejder, der kan være med til at løfte i flok og komme med input til forandring til gavn for vores beboere
- Har kendskab til KMD-Nexus, FMK og Triage, men det er ikke et krav
- Har et ønske om at bidrage til et sundt psykisk arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En dynamisk arbejdsplads der giver mulighed for mange forskellige arbejdsopgaver.
- Mulighed for indflydelse på indsatsområder samt faglig udvikling
- Supervision ved lokalområdets demenskoordinator samt løbende undervisning indenfor pleje og demens
- Deltagelse i tværfaglige beboerkonferencer med fælles refleksion
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.
For yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Grønnemose Jeppesen på telefon 20 28 35 02.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. august 2025.
Send ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og erfaring digitalt senest den 20. august 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!