SOSU-hjælper søges til fast nattevagt hos lille bofælleskab i Elev
Aarhus Kommune
Er du kvik om natten? Og ønsker du et job med stor selvstændighed og ansvar men også med en garanti for at du har gjort en forskel hver gang du er på arbejde? Hart du en SOSU baggrund og er nysgerrig på hvad voksenhandicapområdet kan tilbyde? Så skal du læse videre herunder: Elevhus søger søger en engageret social- og sundhedshjælper til at være den genkendelige og faste støtte om natten for borgerne.
Om jobbet
Bofællesskabet Elevhus består af 2 huse med i alt 12 lejligheder og er et tilbud til voksne borgere over 18 år med udviklingshæmning og/eller væsentligt nedsatte fysiske funktionsnedsættelser. Enkelte af borgerne har en udadreagerende eller selvskadende adfærd, som vi arbejder pædagogisk med at støtte i at regulere. Fælles for alle borgere er, at de har behov for tryghed og omsorg om natten og derfor er der ansat vågen nattevagt.
Arbejdsopgaverne inkluderer både omsorgs- og hygiejne og plejeopgaver. Udover de borgerrettede opgaver skal du være indstillet på at udføre praktiske opgaver som tøjvask, rengøring, smøre madpakker og lignende som del af dit arbejde om natten. En prioriteret arbejdsopgave er også at anvende og dokumentere i vores fagsystem. Det forventes, at du fordeler din tid ligeligt imellem de forskellige afdelinger.
Stillingen er som fast nattevagt i 2-5 ordning med arbejde hver anden weekend. Elevhus er placeret i et nyere boligområde i Elev nord for Aarhus.
Din profil
Vi søger en uddannet SOSU-hjælper - gerne med erfaring med målgruppen. Det er en fordel, at du før har prøvet dig selv af i rollen som nattevagt med omsorgsrolle. Det er derudover vigtigt, at du er motiveret for at arbejde selvstændigt.
Derudover har vi disse ønsker og forventninger til din faglige profil:
- Du har erfaring med hygiejne og plejeopgaver
- Du kan dokumentere i vores fagsystem
- Du forstår betydningen af at følge retningslinjer
- Du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt med opgaven
- Du kan arbejde konfliktnedtrappende.
- Du er involverende, inddragende og respektfuld i mødet med borgerne
- Du har en naturlig nysgerrighed, og interesse for mennesker som har begrænset verbalt sprog og kan tænke nye måder at kommunikere på
- Du kan arbejde som en del af et nattevagtsteam og samarbejde med kolleger, der arbejder dag og aften.
- Du kan være tydelig i faglige og kollegiale sammenhænge og søge faglige drøftelser – også når vi er uenige.
- Du er loyal over for ledelsesmæssige beslutninger.
Det er derudover en fordel, hvis du har kendskab til de faglige metoder KRAP og Neuropædagogik
Vi efterspøger en ny kollega med følgende personlige kompetencer:
- Du har lyst til at arbejde med målgruppen
- Du kan skabe ro og tryghed omkring dig
- Du er fysisk og psykisk robust.·
- Du har humor, er jordnær og er drevet af et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser
Det er nødvendigt for at kunne løse opgaver i stillingen at du kan tale, forstå, læse og skrive dansk.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ansættelsen er fuldtid i en 2-5 ordning med arbejde hver anden weekend. Der kan være tale om forlænget tjeneste enten om aftenen eller i forbindelse med morgenoptag. Det kan aftales individuelt.
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen og bofællesskabet Elevhus kan fås ved henvendelse til afdelingerne mellem klokken 10 og 14 i hverdagene. Brug hovednummer 87131520 og vælg enten hus 4 eller 5.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24-08-2025
Vi afholder samtaler løbende, da det går stærkt på jobmarkedet lige nu. så vent ikke for længe med at søge.
Om os
Bofællesskabet Elevhus er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
24-08-2025
Afdeling: CBV Elevhus
Ansøgningsfrist: 24 August 2025
Placering: Engelstoft 119, 8520, Lystrup, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.