Plejehjemmet Vejlbygade søger SOSU-assistent til fast stilling, fortrinsvis nattevagt
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Da vores faste nattevagt har fået nyt job, søger vi en SOSU-assistent fortrinsvist til nattevagt, 5 + 2 rul. Arbejde hver 2. weekend.
Der er altid to medarbejdere på arbejde i nattevagt.
Din profil:
Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Det er vigtigt, at nattevagten kan skabe ro og tryghed for borgerne om natten. Vi søger en nattevagt med erfaring fra hjemmepleje, somatisk afdeling, psykiatri eller plejehjem.
Du er god til at samarbejde og er stabil og fleksibel.
Det vil være en fordel at have kendskab til CURA.
Derfor skal du vælge os:
Hvis der er behov for det, starter introduktionen i dagvagt, så du lærer huset og beboerne at kende.
Du får gode kolleger, der tager godt imod dig.
Vi søger en social- og sundhedsassistent i en fast nattevagtstilling. Du vil få en grundig introduktion samt løbende oplæring af din mentor. Der vil være mulighed for sparring med kollegaer. Vi arbejder fagligt og tværfagligt med kvalitetsarbejde, som du naturligvis også bliver en del af. Vi arbejder med borgersikkerhed og arbejder systematisk med forbedringsmetoder, så vi kan udvikle og fastholde faglig kvalitet.
Hvis du kunne ønske dig en hverdag med relationsarbejde, pårørendearbejde, grundlæggende og kompleks sygepleje sammen med fagligt dygtige kollegaer, så skal du søge dette job. Her har du mulighed for at arbejde selvstændigt og i teams.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Vejlbygade er et velfungerende hus i flotte lyse rammer beliggende i Vejlby i den nordlige del af Aarhus. For at skåne det fysiske arbejdsmiljø og af etiske hensyn til beboerne benytter vi os af alle de velfærdsteknologiske hjælpemidler der er til rådighed.
Vores ernærings assistenter laver mad fra bunden i hyggelige samtale-køkkener, hvor der altid dufter dejligt af hjemmelavet mad.
Der er i alt 66 beboere på plejehjemmet fordelt på 3 enheder, heraf en enhed med 14 boliger er forbeholdt ældre med psykiatriske lidelser.
Plejehjemmet rummer ca. 85 engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, ernæringsassistenter, ergo og-fysioterapeuter samt et antal faste afløsere. Alle medarbejder arbejder seriøst og indlevende ud fra beboernes ønsker og behov.
Distrikt Nord råder desuden over en oplevelsesmedarbejder, som sammen med frivillige, pårørende og medarbejdere er med til at gøre Plejehjemmet levende med mange aktiviteter for den enkelte og for fællesskabet.
Plejehjemmet Vejlbygade er simpelthen et godt sted at leve, sine sidste år af livet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.10.2025
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Hanne Holm 41858959 eller viceforstander Stine Baltzer 21246859.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 18.08.25.
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Vejlbygade
Ansøgningsfrist: 18 August 2025
Placering: Vejlbygade 9, 8240, Risskov, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.