Ung pige søger vikar på deltid

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 9500 Hobro

Kunne du have lyst til at være en del af en spændende og aktiv hverdag, hvor der nogle dage er meget fart på, og andre dage er mere stille og rolige?

LIDT OM MIG:
Mit navn er Kristine. Jeg er en smilende, glad og aktiv pige på 20 år, som lige er blevet student fra Mariagerfjord Gymnasium. Dette betyder, at jeg er gået i gang med mit første sabbatår, som jeg endnu ikke helt ved hvad kommer til at byde på. Dog håber jeg på, at få plads på højskole til januar, men ved endnu ikke om dette bliver en realitet. Derfor søger jeg en vikar, som kunne være interesseret i at være en del af mit team frem til januar – og muligvis længere.

I min fritid løber jeg Frame Running 3 gange gange om ugen og går til fys 1 gang om ugen. Derudover kan jeg godt lide at bruge tid sammen med mine venner, familie og kæreste. Jeg håber derudover også på at finde et job nogle få timer om ugen, indtil jeg forhåbentlig skal starte på højskolen.

JOBBESKRIVELSE:
Du vil, som min hjælper blive en stor del af min hverdag, og opgaverne vil være alt fra håndsrækninger i forbindelse med eksempelvis madlavning og bad til hjælp ved aktiviteter ude af huset så som besøg hos venner, framerunningtræning, fysioterapi og meget mere.

Det er vigtigt for mig, at du kan underholde dig selv og være ”fluen på væggen”, når det er nødvendigt. Men samtidig er du til at komme i kontakt med, når jeg har brug for hjælp.

Da jeg ikke helt ved hvad min hverdag kommer til at byde på vil arbejdstiden kunne variere. Dog har jeg nogle aktiviteter, som jeg ved hvornår ligger, og jeg kan derfor give et sluttidspunkt på vagterne disse dage.

Mandag vil være til kl. 19:00

Onsdag vil være til kl. 19:30

Fredag vil være til kl. 16:30

Der vil udover hverdagsvagter også være tale om weekendvagter i de weekender, hvor jeg skal noget. Weekendvagterne vil typisk være en hel dag, men det kan i nogle tilfælde også være alt fra nogle enkelte timer til en hel weekend. I forbindelse med weekendvagter vil du skulle hjælpe mig med forskellige håndsrækninger som f.eks. bad, mad osv.

Da min hverdag som sagt kommer til at variere kan jeg ikke love et fast timeantal, men regner med, at man som vikar kan få mellem 10-20 timer i ugen alt efter, hvordan jeg lige kan få vagtplanen til at gå op.
Som min hjælper vil du komme til at skulle køre min handicapbil en hel del, og det er derfor vigtigt for mig, at du er klar på dette.
Jeg forventer, at du er fleksibel, og vil hjælpe med at dække vagter ved f.eks. sygdom og ferie.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Have respekt for at arbejde i privat hjem
  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Fleksibel
  • Omstillingsparat
  • Have god situationsfornemmelse
  • Kvinde mellem 20-35 år.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst mulig
  • Deltid:
  • Sidste frist for ansøgning: 30.08.25
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Michael Mark på mail: eller på telefon: 71997345 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200500

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Studiejob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 30.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!