Vil du være med til at skabe struktur og tryghed i andres hverdag? Kom og bliv en del af Møllevang!

Gran Recovery and Health Aps



Hos os bor voksne med psykiske og somatiske udfordringer, som har brug for støtte og nærvær i dagligdagen. Og det er her, vi har brug for dig…
Du behøver ikke nødvendigvis være pædagog. Du kan også være ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent eller noget helt femte. Det vigtigste er, at du har erfaring med mennesker med komplekse behov og dit motivationsbarometer for at gøre en reel forskel, står helt i top.

Velkommen til dit nye team
Hos Møllevang i Store Merløse bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, hvor faglighed og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Her står vi aldrig alene med opgaverne - vi sparrer, griner og løfter i flok for at skabe de bedst mulige rammer for vores beboere, men også hinanden.

Hvordan ser din hverdag ud?
Din vigtigste opgave er at skabe ro, tryghed og struktur i beboernes hverdag.

Vores beboere er voksne i alderen 35–80 år, som lever med en forandret virkelighedsopfattelse kombineret med somatiske udfordringer. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang, hvor vi ser mennesket før diagnosen – og adfærd som kommunikation.

Dine kommer bl.a. til at:

  • Motivere og støtte beboerne i daglige gøremål og aktiviteter – både i og uden for huset
  • Skabe trygge, strukturerede rammer og relationer med blik for det enkelte menneske
  • Hjælpe med lettere personlig pleje
  • Dokumentere og følge op på faglige indsatser
  • Deltage i opfølgningsmøder og bidrage til udvikling af indsatsmål
  • Indgå i tæt samarbejde med pårørende og kolleger om en fælles retning for beboeren

Hvem er du?
Det vigtigste for os er, at du har erfaring med – og lyst til – at arbejde med mennesker med komplekse behov.

Derudover:

  • Har du kørekort (vi stiller bil til rådighed)
  • Trives du i et arbejde hvor relationer, hjertevarme og struktur er i centrum
  • Har du tålmodighed, nysgerrighed og lyst til at være noget for nogen

Hvad får du hos os?

  • En fast stilling på37 timer/ugen med 13-timers vagter (imellem kl.8-22) og weekendvagter i fast rul
  • Indflydelse på din vagtplan – vi gør os umage for at skabe balance mellem arbejde og fritid
  • En nærværende og tydelig ledelse, der støtter dig i din faglige udvikling
  • Dygtige, sjove og loyale kolleger, der løfter hinanden
  • Løbende efteruddannelse og interne kurser
  • Sundheds- og tandforsikring
  • Sociale arrangementer året rundt – fx fredagsbar, medarbejderdag, julefrokost og juletræsfest for børn og børnebørn

Er du klar?
Så fyld kaffekoppen op og send os en kort ansøgning sammen med dit CV via linket herunder. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder, Linda Fischer på telefon 53699945 eller på mail .

Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere om Granhøjen

Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.

Afdeling: Møllevang

Ansøgningsfrist: 31 August 2025

Placering: Møllevang / Ørnevej, 50, 4370, Store Merløse


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!