Vi søger Social- og sundhedsassistenter - vær med til at forme fremtidens ældrepleje i Gørlev hjemmepleje.

Kalundborg Kommune



Vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø, stærkt fællesskab og høj faglighed? Er du klar til at tage del i en spændende udvikling, hvor vi, i forbindelse med Ældreloven, skal arbejde i mindre tværfaglige teams tæt på borgeren? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

Vi er en gruppe på ca. 35 medarbejdere - en blanding af uuddannede, Social- og sundhedshjælpere og Social- og sundhedsassistenter. Gruppen består af både nyuddannede og erfarne kollegaer i alle aldre. Vi lægger stor vægt på samarbejde, trivsel og at støtte hinanden i hverdagen.

Hos os får du mulighed for, at være med til at præge implementeringen af Ældreloven, hvor vi i højere grad skal arbejde videre med små tværfaglige teams med borgeren i centrum.

Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med sygeplejen, så du altid har mulighed for faglig sparring og støtte.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling.
  • Kompetenceudvikling og oplæring i nye spændende opgaver.
  • En aktiv rolle i udviklingen af de nye tværfaglige teams tæt på borgerne.
  • Humor - som til tider også er dårlig humor.

Dine vilkår

  • Fast dagvagt.
  • Mødetider fra kl. 7-13 eller fra kl. 7-15.
  • Arbejde hver anden weekend.
  • Fast grundrul.
  • 30-37 timer pr. uge.
  • Afspadsering af tillæg.
  • Vi bruger Nexus som vores omsorgssystem.

Vi forventer, at du

  • Bringer din faglige viden i spil og har lyst til at udvikle både dig selv og teamet.
  • Har lyst til at deltage aktivt i forandringer og bidrage med idéer.
  • Er en holdspiller med en positiv og åben tilgang til samarbejde.
  • Har fokus på kerneopgaven.
  • Er mødestabil og har gerne kørekort.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler vil blive afhold løbende.
Ansættelses start den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere
Vi vil så gerne fortælle dig mere om vores skønne arbejdsplads. Så tøv endelig ikke med at kontakte vores afdelingsleder Rikke Fjord på telefon 30180071.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning
Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.
Ansøgningsfrist den 28. august 2025.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Gørlev

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

28. august 2025

Ansættelsesdato:

1. oktober 2025

Kontakter:

Rikke Stenspil Fjord
Afdelingsleder

+45 30 18 00 71


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!