Vågen nattevagt søges til veletableret respiratorisk team på Østerbro

Handicapformidlingen



www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 2100 Østerbro
Søg jobbet: Ansøg her (Sjælland)

Kunne du tænke dig et roligt og stabilt nattejob, hvor din tilstedeværelse gør en reel forskel for borgers trivsel? Som vågen nattevagt i dette velfungerende team bliver du en vigtig del af en hverdag med struktur, tryghed og godt samarbejde.

LIDT OM BORGER:
Borger er en mand på 57 år, som bor i en lys og handicapvenlig lejlighed på Østerbro. Han er kørestolsbruger og modtager respiratorisk overvågning. Hverdagen er præget af ro og struktur, men der er altid plads til gode samtaler og et glimt i øjet.
Han har et livslangt engagement indenfor både kunst og motorsport og holder særligt af at følge Formel 1-sæsonen tæt. Han har lang erhvervsmæssig baggrund og stor interesse indenfor IT, hvilket ofte bliver til spændende samtaler om ny teknologi og udvikling.
Som hjælper møder du en borger, der værdsætter stabilitet, tryghed og et godt samarbejde. Teamet omkring ham er velfungerende, hjælpsomt og fleksibelt, hvilket skaber et trygt og stabilt arbejdsmiljø for alle.

JOBBESKRIVELSE:
Som nattevagt har du en vigtig rolle i at sikre, at borgeren er tryg og overvåges korrekt i løbet af natten. Din primære opgave er at holde øje med borger, og med det respiratoriske udstyr, så det fungerer som det skal. Du er vågen hele natten og til stede, hvis der opstår behov for justeringer eller hjælp.

Flere gange i døgnet kommer hjemmeplejen og varetager den personlige pleje. I de situationer fungerer du som 2. hjælper, hvor din rolle er at støtte og samarbejde med plejepersonalet.
Resten af natten er der ofte ro. Her hjælper du med små, praktiske opgaver, som kan opstå, og vigtigst af alt, du skaber en tryg atmosfære, hvor borgeren kan føle sig sikker. Under hele vagten arbejder du inden for syns- og høreafstand, så du kan reagere, hvis der er brug for dig

Erfaring er ikke et krav – vi sørger for, at du får grundig sidemandsoplæring i hjemmet efter RCØ’s principper. Du bliver først sat på selvstændige vagter, når du er certificeret og tryg i opgaverne.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid nattevagt 19:00-07:15. På hverdage og enkelte fredage, ellers ingen weekenddage fast.– 21 timer i gennemsnit om ugen
  • Sidste frist for ansøgning: 30/08-25
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Kia Kildegaard på mail: eller på telefon: 71997319 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300168

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!