Viden- og forskningscenter for Multisygdom og Kronisk sygdom, Slagelse Sygehus, søger erfaren forsker og administrator
Region Sjælland
Vil du forene forskning i multisygdom med forskningsadministration i en unik kombinationsstilling?
Brænder du for at omsætte forskningsstrategier til praksis og være med til at udvikle et inspirerende forskningsmiljø? Vil du samtidig bringe din faglighed i spil indenfor for multisygdom. Forskningsfeltet spænder bredt, organisering af sundhedsvæsenet, patientperspektivet, de kliniske og behandlingsmæssige udfordringer samt den epidemiologi der knytter sig til de kroniske sygdomme.
Vi tilbyder en dynamisk kombinationsstilling, hvor du kan udfolde dig indenfor forskningen omkring multisygdom og også bidrage meget konkret administration af forskningen. Stillingen er således en kombination af to roller; aktiv forsker i forskerteamet og aktiv deltager i forskningsadministration.
Vi søger:
Vi søger en person, som vil bidrage til at forskning og udvikling af forskningsfeltet indenfor kroniske sygdomme og multisygdom samt deltage i forskningsadministration sammen med ledelsen, vores sekretær og økonomiassistent.
Dine arbejdsopgaver
Indenfor multisygdom og kronisk sygdom:
• Du er aktiv forsker med sundhedsfaglig baggrund og interesse for kliniknær forskning i samarbejde med hospitalet, almen praksis og kommuner.
• Du kan initiere forskningsprojekter.
• Du har erfaring med at drive forskningsprojekter, med udarbejdelse af projektbeskrivelser, fondsansøgninger, godkendelser og styring af projekterne.
• Du har erfaring med formidling af forskningsresultater.
• Det er en forudsætning at du kender til Det Danske Sundhedsvæsen men også gerne internationale sundhedsvæsener.
Indenfor forskningsadministration:
• Du bidrager til udvikling og implementering af Viden- og forskningscenterets forskningsstrategi.
• Du understøtter forskningsledelsen og forskere med administrative opgaver og projektopstart.
• Du hjælper med udarbejdelse af forskningsansøgninger, implementering og løbende opfølgning på projekter.
• Du kommunikerer med relevante samarbejdspartnere på både dansk og engelsk.
• Du deltager i facilitering af netværk, workshops og temadage.
Din profil
• Du har en sundhedsfaglig baggrund.
• Du har erfaring med videnskabelige projekter og skriveprocesser.
• Du har erfaring med dataanalyse.
• Du er engageret, struktureret og har et skarpt analytisk blik.
• Du er selvstændig, udadvendt og arbejder godt i team.
Vi tilbyder
• En unik kombinationsstilling, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt.
• Et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på faglighed og samarbejde.
• Selvstændig planlægning af din arbejdsdag.
• En organisation, der vægter åbenhed, tillid og helhedssyn.
Om Videns- og forskningscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom
For at imødekomme udfordringerne i sundhedsvæsenet besluttede Region Sjælland i 2019 at oprette et Regionalt Videns- og forskningscenter for Multisygdom og Kronisk sygdom. Videnscenteret er placeret på Slagelse Sygehuse (NSR), hvis optageområde er kendetegnet ved at have en høj andel borgere med multisygdom og kroniske sygdomme.
Oprettelsen af et Videns- og forskningscenter for Multisygdom og Kronisk sygdom taler ind i Region Sjællands strategi for et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i cen-trum. Videncentret skal bidrage til, at Region Sjælland er på forkant med udviklingen, hvor flere borgere lever med én eller flere kroniske sygdomme. Målet er at skabe baggrunden for et stærkt forskningsmæssigt center, der samarbejder tværsektorielt tværfagligt i regionen, nationalt og internationalt.
Praktisk information
• Stillingen er på 37 timer om ugen og fordeles ligeligt mellem de to roller.
• Stillingen er tidsbegrænset i to år i perioden 01.10.2025 – 30.09.2027 med evt. mulighed for forlængelse.
• Du vil i forskningsstillingen referere til centerleder og klinisk professor Anne Frølich.
• Primært arbejdssted er Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom, Forskningshuset, NSR Sygehus, Fælledvej 2 F, 4200 Slagelse.
• Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
• Ansøgningsfristen for indsendelse af ansøgning og CV er den 17. august 2025.
• Samtaler afholdes ved fysisk fremmøde mandag den 25. august 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder og professor Anne Frølich på tlf. 27121622 eller e-mail eller
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Anne Frølich
Email
Stilling
Cheflæge
Telefon
27121622
ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus
QUICKNR.
044216
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
4. august 2025
ANSØGNINGSFRIST
17. august 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.