Bioanalytiker, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til bloddonortapning i Blodbanken, Hvidovre Hospital
Region Hovedstaden
Vi søger en bioanalytiker, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med lyst og interesse i donortapning. Stillingen er på 37 timer ugentligt i Blodbankens donortapning på Hvidovre Hospital med tiltrædelse 1. november 2025.
I vores donortapning er der 5 faste medarbejdere til at varetage tappefunktionen. Derudover har vi 12 bioanalytikere, som er ansat både til laboratorie- og tappefunktion. De deltager på skift i donortapningen.
Vi leder efter en kollega, der kan supplere vores alsidige gruppe af kompetente, hjælpsomme medarbejdere, som med godt humør skaber god stemning for donorerne og samlet i afdelingen.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- tapning af fuldblodsdonorer og plasmadonorer
- registrering og forsendelse af blodprodukter
- at give bloddonorerne en god oplevelse
- booking og indskrivning af donorer efter grundig oplæring i tapning.
Dine arbejdstider vil ligge inden for almindeligt dagarbejde, dog med minimum en ugentlig vagt til kl. 19.00.
Vi ønsker en medarbejder, der
- har lyst til at arbejde med bloddonorer
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- er imødekommende og serviceminded
- har et godt overblik
- gerne har erfaring inden for området f.eks. blodprøvetagning
- taler og forstår engelsk på brugerniveau
Vil du arbejde i en aktiv afdeling, hvor
- vi har mange kortvarige kontakter med donorerne
- vi har travlt, men har fokus på et godt arbejdsmiljø
- vi klarer udfordringerne med et smil
- vi ønsker den bedste kvalitet indenfor bloddonorservice
- vi giver grundig introduktion og oplæring
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende Overbioanalytiker Lis Svendsen på tlf. 3862 2480 eller mail:
Ansøgningsfristen er den 31. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 37.
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes online via linket i opslaget.
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 31 Aug 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.