Nattevagt – Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Da vores gode kollega går på pension, søger vi en rolig og handlekraftig nattevagt, der går ind i udfordringerne med engagement og åbenhed. Du kan enten være uddannet sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent.

Patienterne på Det Grønlandske Patienthjem er kendetegnet ved at være 3000 km væk fra deres hjemland, medens de modtager behandling for diverse sygdomme. Der er mellem 70-80 patienter og pårørende, og det gør, at der er mange forskellige behov for støtte og vejledning. Behandlingen foregår primært på sygehusene i Region Hovedstaden.

Stillingen er på 28 timer ugentligt i fast nattevagt. Din mødetid er kl. 23.15-07.15 i lige uger fra mandag til søndag.

Arbejdet består i:

  • Få fastlagte opgaver
  • Støtte, vejlede og guide patienterne i deres sygdomsforløb
  • Understøtte god nattesøvn ved at skabe ro og tryghed for patienterne
  • Opfølgning hos de patienter, som aftenvagten har vurderet skal have tilsyn i løbet af natten
  • Tilgængelighed på telefonen, såfremt en patient har brug for at kontakte dig
  • Ved tidlige flyvninger til Grønland sikrer du, at patienterne kommer med husets bus

Vi ønsker os en nattevagt der:

  • Har kendskab til den grønlandske kultur og sproget – ikke et fast krav
  • Har et godt overblik og trives med at arbejde alene
  • Er nærværende, har gode kommunikative evner og trives i relationen med patienten
  • Trives med at sætte sit eget præg på funktionen i samspil med samarbejdspartnere og patienter
  • Er selvstændig, har humor, varme og empati samt imødekommenhed
  • Er aktiv medansvarlig for at skabe en levende arbejdsplads, som vi trives på og er stolte af
  • Har IT kundskaber, hvor det er et krav at arbejde med fagsystemet Cosmic – der vil være oplæring
  • Arbejder stabilt og struktureret med opgaverne

Vi tilbyder:

  • En foranderlig og udfordrende hverdag, hvor man kan være med til at præge udviklingen
  • At arbejde med grønlandske patienter, der i den grad har brug for dig og taknemmelig for den støtte de får
  • Er arbejdsplads, hvor vi kommunikerer konstruktivt og åben og arbejder med at skabe tillid
  • Vedholdende fokus på læring, hvor vi sammen gør ”hinanden gode”
  • Dejlige kolleger

Ansættelsesforhold:
Løn og øvrige ansættelsesforhold vil være efter gældende overenskomst. Det grønlandske Patienthjem er en røgfri arbejdsplads, og der er derfor ingen ansatte der ryger i arbejdstiden.

Ansøgning
Kun elektroniske ansøgninger tages i betragtning, vedlagt eksamensbevis, gyldig dansk autorisation og anden relevant dokumentation med CV og bekræftelser.

Søg denne stilling gennem:

www.gjob.dk

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 1. oktober 2025

Ansøgningsfrist: D. 26. august 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved centerchef, Birtha Bianco , mobil: (+45) 42321813 eller Faglig Leder, Jette Tvede Christiansen mobil: (+45) 22120713

Kalaallit peqqissartut Illuat/Det grønlandske Patienthjem

Omøgade 3

2100 København Ø

www.peqqik.gl

Det Grønlandske Patienthjem er et midlertidigt hjem for patienter fra Grønland før og efter hospitalsindlæggelse. Der er plads til 62 beboere med mulighed for opredninger til pårørende. Der er et stort patientflow i alle aldre med lidelser indenfor alle sygdomskategorier.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!