Sundhedsfaglig medarbejder til Forebyggelse på Ældreområdet søges Rand (142720)

Randers Kommune



Vi søger en ny kollega i en fast stilling på 28 timer/uge fra 1. november, 2025.

Jobbet består af sundhedssamtaler i hjemmet, hvor I taler om det, der er vigtigst for den ældre borger – helbred, bolig, dagligdag, trivsel, interesser mm. Indholdet kan også være af mere eksistentiel karakter som for eksempel sorg, tab, døden, identitet mmm. Formålet med besøgene er at understøtte ældre borgere i at fastholde deres fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau længst muligt.

Derudover består jobbet også af generelle, forebyggende tiltag som for eksempel arrangementer for efterlevende, arrangementer for borgere, hvor ægtefællen er flyttet på plejehjem, enlige mænd etc.

Særlige fokusområder er bl.a. opsporing af borgere i risikogrupper for eksempel borgere, som er ensomme eller som har utilstrækkelige sundhedskompetencer. Forebyggelsesteamet har et tæt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere bla. om udvikling af meningsfulde fællesskaber i lokalområderne.

Du vil skulle være med til at udvikle forebyggelsesområdet, så intentionerne om både generelle og opsøgende forebyggende indsatser i den nye Ældrelov imødekommes.

Du bliver en del af Forebyggelsesteamet, hvor I er tre kolleger, der alle arbejder med forebyggelse. I deler kontor, og har mulighed for tæt sparring om opgaverne. Teamet har base på Ældrecenter Lindevænget, men kører ud til besøg og aktiviteter i hele kommunen.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med stor indflydelse på udvikling af forebyggelsesområdet
  • En fleksibel arbejdsplads med meget ansvar, tillid og med stor indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
  • Et team med imødekommende, støttende og fagligt ambitiøse kolleger, hvor humoren er i højsædet
  • En stilling, hvor din faglighed kommer i spil på alle måder, og hvor din indsats gør en stor forskel for den enkelte borgere.
  • Rig mulighed for samarbejde og sparring med både egne kolleger og andre faggrupper
  • Grundig og tryg introduktion til stillingen og opgaverne

Vi forventer:

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse på bachelor-niveau – gerne suppleret med efteruddannelse inden for sundhedsfremme og forebyggelse
  • Du er tillidsvækkende, udadvendt og god til at skabe relationer til borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Du har en bred faglig viden, som du formår at anvende i praksis
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt sikre fremdrift i opgaveløsningen
  • Du er fleksibel og arbejder helhedsorienteret
  • Du kan lide og har gerne erfaring med udviklingsprocesser, og du kan også trives i driftsopgaver
  • Du kan arbejde refleksivt, kvalitetsbevidst og udviklingsorienteret og opsøge ny viden, der er relevant for arbejdsområdet
  • Du er en habil IT-bruger og gerne erfaring med omsorgssystemer eller lign.

Mere information
Hvis du har brug for at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til forebyggende medarbejder Solvej Carstens på telefon 23 72 04 80 eller Anne Kjeldsen på telefon 23 46 64 58, eller til leder Marie Louise Nyborg på telefon 30 34 19 13.

Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Stillingen er på 28 timer. Hvis du har et ønske om ansættelse i flere timer, kan vi undersøge mulighederne for, at du kan supplere med timer andre steder i organisationen afhængig af din faglige baggrund.

Det er en forudsætning, at du har kørekort, og at du kan stille egen bil til rådighed.

Arbejdskørsel honoreres efter kommunens takstregulativ.

Hvis du indstilles til stillingen, vil du blive bedt om at tillade, at vi indhenter straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er den 4. september. Samtaler forventes afholdt den 29. september.

Tiltrædelse
Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. november 2025.

Virksomhedens oplysninger
Teamet er organiseret i enheden Vedligeholdende Træning og Frivillighed, Randers Kommune, Område Vest

Leder Marie Louise Nyborg.

Arbejdssted:
Omr VEST Vedligeholdende træning og frivillighed


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 04.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 04.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!