Social- og sundhedsassistent søges til Specialafsnittet på Plejecenter Kærdalen, Område Vejen
Vejen Kommune
Social og sundhedsassistent søges til 30 – 37 timer om ugen fra 01.11.25.
Vi mangler en kollega, med lyst til at gøre ”en forskel” og som trives med udfordringer i en fantastisk afdeling, med borgere med forskellige demens diagnoser og / eller anden hjerneskade. Derudover vil du sammen med kollegaer medvirke til udredning på vores to midlertidige pladser.
Trives du i et arbejde med fart over feltet, hvor humøret er højt og hvor arbejdet med pædagogiske tiltag er i fokus, så har vi stillingen til dig.
- Du vil sammen med dine kollegaer modtage tilbud om faglig vejledning/ supervision efter behov, i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som sikrer, at du føler dig godt klædt på til at løse kerneopgaven.
- Du vil gennem grundig introduktion tilegne dig viden om beboernes forskellige vaner og behov, og hvilke metoder der skal til for den gode relation som sikrer løsning af kerneopgaven
- Du vil blive inddraget i et godt samarbejde på tværs af afdelingen og få mulighed for at ” tænke ud af boksen i opgaveløsningen”, samt bidrage til fælles og gensidig inspiration for kollegaer.
- Vi høster af dine succeser i relations arbejdet, og giver gerne vores egne erfaringer fra os til glæde for kollegaer og ikke mindst for at kunne favne borgernes forskellighed.
Du vil blive en del af vores arbejdsfællesskab og fagligt stærke team, bestående af SSH, SSA, plejemedhjælper og pædagog, hvor vi har stor respekt for de individuelle kompetencer. Du vil få rig mulighed for at få dine SSA-kompetencer i spil og der er et godt og tillidsfuldt flow i opgaveglidningen mellem faggrupperne.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder bevidst på at fremme den værdige ældrepleje, ud fra personcentreret omsorgsfilosofien og styrkelse af arbejdsfællesskabet.
Vi står til rådighed med løbende kompetenceudvikling i forhold til din kompetenceprofil og kommende udvikling på din rolle som SSA og specialet, hvor vi bl.a. anvender PAMI, (musikalsk intervention) i pleje/omsorgs arbejdet.
Samarbejdet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere prioriteres meget højt og der er mulighed for at inddrage en bred vifte af samarbejdspartnere, som støtte for borger, pårørende og medarbejder.
Specialafsnittet består af en afdeling med to bo enheder med i alt 16 faste boliger. Derudover er der 2 midlertidige pladser. I tilknytning til afdelingen er der et daghjems tilbud: Seniorklubben Vejen, hvor der kommer op til 8 hjemmeboende borgere 4 dage om ugen.
Derudover har vi natplads ophold som mulighed 4 x ugentligt.
Vi er praktiksted for både SSH- og SSA-elever, særligt psykiatrielever som oplever afdelingen, har et godt læringsmiljø.
Vagtplanen udarbejdes sammen med planlægger og der arbejdes 5 weekender over 12 uger eller hver anden weekend efter ønske i blandede vagter minimum 3 aftenvagter over 12 uger. Efter ønske kan vagter i Seniorklubben forekomme.
Aflønning sker efter gældende overenskomst. Derudover gives et tillæg aftalt i forhåndsaftale med FOA, for at arbejde i specialafsnit og forhåndsaftalt tillæg for aftenvagter.
I din ansøgning bedes du opgive mindst en reference person.
Ansøgningsfrist den 3.9.25 og samtaler forventes afholdt 8.9.25 om formiddagen. Så sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til faglig koordinator Sandra Kongsted Pedersen eller Gruppeleder Sigrid Rindom, Specialafsnittet Solsikken og Mælkebøtten, Seniorklubben Kærdalen, Område Kærdalen, Vejen Tlf.: 79965800
Afdeling: Område Vejen
Ansøgningsfrist: 03 September 2025
Placering: Kærdalen, 1, 6600, Vejen, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejen Kommune
Vores mission er at være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammerne og mulighederne for trivsel, kvalitet og vækst.