SOSU-hjælper ved Distrikt Nord, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Bliv en del af Team Lystrup – et stærkt fællesskab med høj faglighed
Er du social- og sundhedshjælper, der trives med at arbejde tæt på mennesker og skabe tryghed i hverdagen? I Team Lystrup får du tid til at opbygge relationer gennem længerevarende borgerforløb og mulighed for at følge dine borgere over tid. Vi er et stort tværfagligt team – social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker og terapeuter – der hver dag deler viden, hjælper hinanden og løfter i flok. Her er der plads til både faglig stolthed, sparring i hverdagen og et godt grin over frokosten.
Vi tilbyder dig:
- En god og grundig introduktion, så du føler dig tryg i dine opgaver
- Et stærkt kollegafællesskab med samarbejde, humor og faglig stolthed
- En arbejdsdag med mening og mulighed for faglig udvikling
- Høj grad af indflydelse på opgaveløsning – vi lytter til dine ideer
- Tæt samarbejde med vores KU-sygeplejerske og KU-terapeut, der støtter din kompetenceudvikling
- Fleksibel vagtplanlægning med respekt for balancen mellem arbejde og fritid/familieliv
Din rolle i teamet:
Som SOSU-hjælper får du en central rolle i borgerforløb, der spænder fra lettere praktisk hjælp til mere komplekse plejeopgaver. Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Personlig pleje og praktisk hjælp i borgers eget hjem
- Vedligeholdende træning og borgeroplæring
- Pleje af borgere med somatiske sygdomme, psykiske udfordringer, demens eller hjerneskade
- Tværfagligt samarbejde med fokus på kvalitet og sammenhæng i borgernes forløb
Vi arbejder ud fra Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel og Ledetråde med en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens egne mål og ressourcer er i centrum.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Har lyst til at gøre en forskel og være tæt på borgerne
- Trives i en hverdag med faglighed, ansvar og samarbejde
- Tænker i løsninger og ikke lader dig slå ud af nye udfordringer
- Kommunikerer anerkendende og møder både borgere og kolleger med respekt
- Har kørekort og lyst til at arbejde i hjemmeplejen
Om arbejdstiden:
Stillingen ligger i det døgndækkede område, og vagterne er primært dag og aften med weekendvagt hver 3. weekend. Der er mulighed for dialog om vagtønsker.
Om os i Team Lystrup:
Vi er et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, -assistenter, sygeplejersker, en ergoterapeut og en fysioterapeut. Vi har desuden en sygeplejerske og en ergoterapeut med særligt fokus på kompetenceudvikling, og vores ledelse er forankret i stærk faglighed.
Vi prioriterer trivsel højt og skaber en kultur med faglig stolthed, psykologisk tryghed og humor.
Send os en anderledes ansøgning!
Vi vil gerne lære dig at kende – så i stedet for en klassisk ansøgning, beder vi dig svare på følgende tre spørgsmål:
- Beskriv en situation, hvor du har gjort en forskel for en borger.
- Hvordan bidrager du til kollegafællesskabet?
- Hvad gør du, når du får en opgave, du ikke har prøvet før?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i et team, hvor både faglighed og fællesskab er i højsædet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Mette Sloth Rubak på 4187 2183 eller leder Mads Uldum Roesgaard på 8713 8947.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 25. august 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Hj.pl Lystrup
Ansøgningsfrist: 25 August 2025
Placering: Lystrup Centervej 78, 8520, Lystrup, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.