En sjældent udbudt mulighed - Stilling som Social- og sundhedsassistent søges til Plejehjemmet Egely
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vi søger nu en social- og sundhedsassistent på 37 timer, i primær dagvagt, men evt. med afløsning i aftenvagt.
Vil du være med til at skabe og understøtte vores beboere i den meningsfulde hverdag? Trives du i en hverdag, hvor dine opgaver er forskellige og udfordrer dig på din faglighed?
Forstil dig, at du møder ind kl. 7.30 sammen med sygeplejersker, terapeuter og sosu personale. Huset dufter af friskbagt morgenbrød og nylavet kaffe. Klar til at beboerne kan spise morgenmad ved et veldækket morgenbord. I personalerummet får I sammen et overblik over opgaverne for dagen. I er alle en del af teamet, og måske har ergoterapeuten morgen-ADL hos en beboer, der netop er flyttet ind og du er måske forløbsansvarlig sammen med terapeuten, eller sygeplejersken. Du har også overblikket over de opgaver, som varetages af social- og sundhedsassistenterne og det kan være, du tænker, at det vil være godt lige at sparre med sygeplejersken.
I løbet af formiddagen mødes vi kort til stop-op møder, hvor vi har fokus på, om der er opstået uventede opgaver, som gør, at der er behov for sparring eller hjælp fra kolleger. Vi holder triagemøde flere gange om ugen, så vi sikrer gode planer for vores beboere, blomstringsmøder hvor vi sparre med hinanden, når beboerne ændrer sig i funktion eller adfærd. Der er altid tid og plads til fordybelse, med fokus på at tilbyde det allerbedste til den enkelte beboer.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Vi forestiller os at du:
• arbejder ud fra en aktiverende og rehabiliterende tilgang som integreres i borgers dagligdag.
• trives med at arbejde struktureret og have overblik i en travl hverdag, med plads til
impulsivitet og fleksibilitet.
• er aktiv i arbejdet med implementering af velfærdsteknologi til gavn for beboerne
• skaber helhed og sammenhæng i beboernes hverdagsliv.
• er sikker i din dokumentation
• forstår vigtigheden i, at vi arbejder sammen mod fælles mål.
• Du er rolig og kommunikativ stærk
Vi forventer også at du er dygtig, men er der noget du ikke har den store erfaring med, er vi klar til at oplære dig.
Derfor skal du vælge os:
Visionen er, at udeliv, sang og musik er en integreret del af livet på plejehjemmet. Det er et ønske fra beboerne at skabe et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv. Som ny medarbejder vil du opleve et velfungerende plejehjem, hvor du har mulighed for at bidrage med ideer og få et godt og spændende arbejdsliv.
På plejehjemmet Egely sker der altid noget. Her er strikkeklub, besøgshunde, bankospil, spil og musik og masser af fester. Vi kan altid finde en anledning til at fejre livet.
Det skal være rart at bo på Egely. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo. Er ønsket en bustur, så kører vi. Har beboeren behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os sammen.
Her er der et godt arbejdsmiljø, med indflydelse på eget arbejde og hvor der fra starten fokuseres på den gode introduktion
Vil du være en del af et velfungerende plejehjem, hvor livet leves og medmenneskelighed er en integreret del af hverdagen?
Om afdelingen:
Plejehjemmet Egely, er beliggende smukt i Holme, der med sin gårdhaver danner rammen og centrum om vores skønne plejehjem. Egely rummer 48 boliger i et hus i to plan og du har primært tilhørssted på 1. sal, men vi fungerer som ét hus og hjælpes ad på begge etager. Det betyder at du bliver kolleger med 12 social-og sundhedsassistenter, 15 social-og sundhedshjælpere, 3 sygeplejersker, 2 ergoterapeuter og én fysioterapeut, 3 aktivitetsmedarbejdere og et dejligt køkken med 3 ernæringsassistenter, samt vaskeri og rengøring med to vidunderlige husassistenter. Herudover har vi en fast afløser gruppe, som hjælper os ved ferie og sygdom. Vi er et mangfoldigt team, som alle har det mål at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere. Vi tror på, at der skal være plads til alle og det gør os stærke.
Vi sætter den faglige barre højt og følger med i den digitale udvikling og byder velkommen til alt der kan bidrage positivt for beboerne. Vi tænker stort og kreativt når vi tænker initiativer, der kan bidrage til lettere og mere indholdsrig hverdag for beboerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Charlotte Stampe Møller, forstander på 41 85 82 81 eller
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 5. september 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 12. september 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Egely
Ansøgningsfrist: 05 September 2025
Placering: Holmegårdsvej 45, 8270, Højbjerg, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.