Er du SSA og kunne du tænke dig at blive en del af et nyere team ved Team Veldtofte, med arbejde primært i aftenvagt – så se her!
Esbjerg Kommune
Team Veldtofte er et nyt team der startede i marts 2025 på Østerbycenteret.
Vi er bestående af dagvagter og aftenvagter – og er en blanding af SSA, SSH og afløsere.
Vi er i den situation, at en SSA er optaget på videreuddannelse og derfor mangler vi dig.
Så kan du lide at arbejde i Hjemmeplejen?
Har du mod på nye udfordringer på en travl og velfungerende arbejdsplads? Kan du lide medindflydelse? Kan du lide gode kolleger?
Stillingen er på 28 timer.
Er du uddannet SSA og vil prøve kræfter som udekørende aftenvagt i Østerbyområdet og kan du nikke genkendende til ovenstående - så tøv ikke - skynd dig at skrive en ansøgning til os.
Mødetid er som hovedregel fra kl. 15-23 og med arbejde hver anden weekend.
Der er fast plan for alle helligdage for hele året.
Om os
- Vi er et nyt team, der sammen skal sætte rammerne for vores nye team så vi sikrer høj trivsel på arbejdspladsen
- Vi er et udekørende team som tror på, at god trivsel og faglig stolthed er med til at skabe en god arbejdsdag
- Vi varetager pleje og omsorgsopgaver, samt sygeplejeopgaver hos borgere i området
- Vi skal arbejde tæt sammen og løfte i flok
Vi kan tilbyde dig:
- Et godt arbejdsfællesskab og kollegaskab, som er medvirkende til at Team Veldtofte bliver et sjovt og godt sted at være
- En fleksibel arbejdsplads i fortsat udvikling med fokus på kompetenceudvikling
- En god og tryg introduktion til jobbet
- En organisation i løbende forandring
- En hverdag, der ikke er forudsigelig
- Glade, positive og hjælpsomme kolleger og lydhør ledelse
- Dejlige rammer på Østerbycenteret
Hvad vil vi gerne have fra dig:
- Du er verdens bedste kollega
- Du har et smil på læben, har overblik, er stabil og handlekraftig samtidig med, at du kan udvise ro i en til tider uforudsigelig hverdag
Derudover søger vi dig der:
- Kan samarbejde med kolleger og samtidig arbejde selvstændigt, er engageret, ansvarlig og initiativrig
- Kan planlægge og strukturere din arbejdsdag
- Er stabil og har et godt overblik i en travl hverdag
- Er åben, imødekommende, rummelig og har et godt humør
- Besidder gode tværfaglige og kommunikative kompetencer
- Har forståelse for dokumentation samt IT, gerne kendskab til Cura
- Er fleksibel og brænder for forandringer
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen så kontakt:
Teamleder Pia Hansen på 76 16 45 23, gerne mellem kl.8-9
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
27. august 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Søg stillingen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!