Uddannelsesvejleder til erhvervsuddannelserne, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Campus Bornholm



Har du lyst til at blive vores nye kollega på Bornholm Sundheds- og Sygeplejeskole?
Brænder du for at vejlede unge og voksne i deres uddannelsesvalg og karriere?

Vil du være med til at styrke tiltrækning, rekruttering og tilknytning på velfærdsuddannelserne?

Vi har på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (Bhsund) i en periode haft en midlertidig stilling som uddannelsesvejleder og ønsker nu at overgå til en fastansættelse. Vi slår derfor stillingen op og søger en uddannelsesvejleder med stærke relationelle og organisatoriske kompetencer, som vil være med til at udvikle og drive vejledningsindsatsen på vores erhvervsuddannelser:

- Social- og sundhedsuddannelserne (SSH, SSA)

- Pædagogisk assistentuddannelse (PAU)

Om stillingen
Du bliver en central aktør i skolens arbejde med at sikre, at vores elever optages, trives, gennemfører og bliver klar til job eller videre uddannelse. Du vil indgå i tæt samarbejde med undervisere, ledelse og eksterne aktører som UU-Bornholm og Bornholms Regionskommune.

Dine primære opgaver:

  • Uddannelsesvejledning af både unge og voksne, der overvejer en erhvervsuddannelse på Bhsund (optag, merit, godskrivning, genoptag)
  • Karrierevejledning og SPS-vejledning
  • Mentoring
  • Kvalitetssikring og udvikling af vejledningspraksis
  • Bidrag til skolens strategiske udvikling og elevtilknytning
  • Samarbejde med eksterne interessenter - grund- og efterskoler, FGU, virksomheder, UU- og jobcentre, A-kasser m.fl.

Vi søger dig, der:

  • Har min. 1 års erfaring med uddannelsesvejledning og kendskab til lovgivning på SOSU/PA-området
  • Har gerne en vejlederuddannelse. Har du en anden relevant uddannelse, skal du være villig til at gennemføre moduler i diplomuddannelsen i vejledning med påbegyndelse i foråret 2026
  • Har en bred viden om uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og kvalifikationskrav
  • Har digitale færdigheder på brugerniveau
  • Arbejder struktureret, selvstændigt, kan prioritere – og trives i en omskiftelig og kompleks hverdag
  • Er nærværende, lyttende og god til at formidle – både én-til-én og i større grupper
  • Motiveres af et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
  • Har erfaring med virksomhedssamarbejde og måske specialtilbud
  • Har forståelse for og indsigt i arbejdet med unge og voksne med særlige behov
  • Er udadvendt, troværdig, har et ”glimt i øjet” og kan bidrage til den gode stemning selv i pressede situationer.

Med din engagerende og positive tilgang i dialoger formår du at inspirere til de rette uddannelsesvalg samt understøttelse af elevernes tilknytning og gennemførsel.

Vi forventer desuden, at du er fleksibel i perioder med spidsbelastninger, samt deltager i efterårets uddannelsesmesser.

Vi tilbyder:

  • En engageret og dedikeret leder- og medarbejdergruppe, der brænder for skolens udvikling og kvalitet og som arbejder tæt sammen
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på styrkebaseret ledelse og trivsel
  • En arbejdsplads med højt engagement og faglig stolthed
  • En udfordrende og ansvarsfuld stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på skolens udvikling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling med en ambitiøs politik for kompetenceudvikling

Om Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole:
Vi uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at vi vil være et attraktivt uddannelsesvalg – anerkendt for et ekstraordinært studiemiljø og for at fremme viden og transformere liv gennem uddannelse og samfundsengagement på Bornholm.

Vi er unikke ved, at vi både udbyder erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelse inden for det sundhedsfaglige og pædagogfaglige område samt arbejdsmarkedsuddannelser.

Ledelsen består af rektor og uddannelsesleder. Derudover har skolen i alt ca. 23 medarbejdere.

Vi bor sammen og deler fælles studiemiljøer med Københavns Professionshøjskoles udbud af videregående uddannelser på Bornholm.

Du kan læse mere om Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole på vores hjemmeside på www.bhsund.dk

Ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en fast stilling med tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest muligt.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger af gældende overenskomst på statens område og principperne i Ny Løn.

Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.

Ansøgning og ansættelsessamtaler:
Ansøgningsfristen er søndag den 31. august 2025.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 9. september 2025. Der kan forekomme en 2. samtale. Samtalerne finder sted på campus, Minervavej 1, 3700 Rønne.

Vi ønsker ikke at behandle følsomme personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen. Derfor beder vi dig om at undlade at sende følsomme personoplysninger som f.eks. helbredsoplysninger eller dit cpr.nr.

Se yderligere skolens privatlivspolitik: https://bhsund.dk/om-skolen/

Sådan søger du:
Find os på Jobindex og ansøg stillingen her via vores e-rekrutteringssystem.

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan uddannelsesleder Bonnie Gudbergsen kontaktes på telefon 36982902 eller mail

Oplysninger om skolen kan findes på www.bhsund.dk

Afdeling:

Ansøgningsfrist: 31 Aug 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!