Grundforløb 2 - sammenhængende forløb for ansøgere med en gymnasial uddannelse - med start november 2025
Hedensted Kommune
Brug din studentereksamen!
Skal du med på SOSU-holdet i Hedensted Kommune? Ny lovgivning gør, at du med en gymnasial uddannelse kan afkorte grundforløbet fra 20 til 8 uger. Derfor kan du komme hurtigere i gang med uddannelsen.
Nu kan du søge et sammenhængende forløb i Hedensted Kommune:
- Grundforløb 2 og social- og sundhedshjælperuddannelsen eller
- Grundforløb 2 og social- og sundhedsassistentuddannelsen
Lige nu søger vi elever der har en nordisk gymnasial uddannelse til et sammenhængende Grundforløb 2 og social- og sundhedshjælperuddannelsen eller social- og sundhedsassistentuddannelsen, med start november 2025.
Vi er tilknyttet Social- og Sundhedsskolen i Fredericia/Vejle/Horsens, og samarbejder med afdelingerne i Horsens og Vejle, hvor du skal forvente at gå i skole.
Grundforløbet varer op til 20 uger og efterfølges af hovedforløbet. Hovedforløbet som social- og sundhedshjælper varer 1 år og 2 måneder. Hovedforløbet til social- og sundhedsassistent varer 2 år, 9 måneder og 3 uger.
Du kan bagefter sikre dig et attraktivt job med mange efter- og videreuddannelsesmuligheder. Hvis du har mod på at læse videre til en professionsbacheloruddannelse, er der også flere muligheder som eksempelvis pædagog eller sygeplejerske.Vores forventninger til dig:
- Du er positiv, ansvarlig, læringsparat, selvstændig og har evne til refleksion.
- Du er nysgerrig, motiveret, engageret og mødestabil.
- Du har IT- kompetencer på brugerniveau.
- I skoleperioderne er der mødepligt på skolen, og det forventes at ferie afholdes ifølge skolens ferieplan.
- Ved ansættelse kræves fremvisning af straffeattest og gyldig arbejdstilladelse.
Transport:
Du skal kunne transportere dig til praktikstederne – også der, hvor offentlig transport ikke rækker.
Adgangskrav:
- Optagedokument udarbejdet af Social- og sundhedsskolen.
- Real kompetence vurdering (RKV) udarbejdet af Social- og sundhedsskolen.
Læs mere om optag på uddannelserne på skolens hjemmeside: https://www.sosufvh.dk/, hvor du også kan læse om, hvordan du får lavet Optagedokumentet og RKV.
Hvis du ikke er dansk statsborger, EU-borger eller fra Norge, Schweiz, Liechtenstein eller Island – skal du have en gældende arbejds- og opholdstilladelse.
Vi kan tilbyde:- En spændende uddannelse, der veksler mellem teori og praktik.
- Praktikplads i alle praktikforløb.
- En praktikvejleder, der planlægger praktikforløbet sammen med dig.
- Løn under hele uddannelsen.
Løn under uddannelse
Hedensted kommune tilbyder dig voksenelevløn, hvis du er berettiget til det via overenskomsten eller, hvis du fra Jobcenteret er bevilliget Voksenlærlingetilskud.
Voksenlærling
Er du over 25 år og i én af følgende situationer, kan du muligvis bevilliges voksenlærlingetilskud:
- Ledig ufaglært.
- Ledig faglært med forældet uddannelse (5 år) eller med mere end 6 måneders ledighed.
- Beskæftiget ufaglært.
Ring til dit Jobcenter og forhør nærmere.
Voksenelevløn
Du kan ansøge om voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år inden uddannelsesstart og kan dokumentere mindst 1 års relevant fuldtidsbeskæftigelse (mindst 24 timer om ugen), inden for de sidste 4 år. Hvis du ansøger om voksenelevløn, skal din tidligere arbejdsgiver underskrive en arbejdsgivererklæring, som du skal vedhæfte ansøgningen.
Hent arbejdsgivererklæring
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter ”Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser og efter overenskomst for social- og sundhedspersonale”. Læs nærmere her www.foa.dk/Forbund/Elever/SOSU/Din-overenskomst
Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Hanne Borring på tlf. 79 75 58 15 eller 23 41 09 95.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning hurtigst mulig og gerne inden den 27. august 2025.
Vi har ansættelsessamtaler løbende.
SÅDAN SENDER DU DIN ANSØGNING Søg på: https://www.optagelse.dk/ og her via linket
Ret henvendelse til Social- og sundhedsskolen, så du kan få lavet Optagedokumentet og RKV.
Dokumenterne fra skolen SKAL vedhæftes din ansøgning.
Når du har diverse dokumenter klar klikker du på ”Søg job” nederst på siden. Her følger du vejledningen.
Husk at vedhæfte ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
NB! Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Afdeling: Social- og Sundhedselever
Ansøgningsfrist: 27 August 2025
Placering: Hedensted
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!