Handicaphjælper til deltids- og fuldtidsstilling søges hos ung mand

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 9380 Vestbjerg

LIDT OM MIG:
Hejsa, mit navn er Carsten, er 29 år og bor i et lille rækkehus i Vestbjerg, til oktober flytter jeg til Svenstrup. Jeg har muskelsvind Duchenne, derfor sidder jeg i kørestol og er afhængig af en respirator. Jeg er meget glad for film og serier (er lidt af en nørd må jeg nok indrømme) og bruger meget tid på computeren så det er vigtigt, at man kan få tiden til at gå. Jeg har bil, så vil derfor gerne lidt mere ud af huset f.eks. Biografen, shopping og mere, for det kan blive lidt ensformigt og sidde ved computeren. OBS på at jeg flytter til Svenstrup her midt i oktober måned.

LIDT OM DIG:

  • Har kørekort B
  • Kan træde til ved sygdom, ferie samt fridage
  • Ansvar for at få vagtplanen til at hænge sammen
  • Kan holde til både nat- og dagvagter
  • Kan få tiden til at gå
  • Kan tag lidt initiativ
  • Have tålmodighed

JOBBESKRIVELSE:
Erfaring i det respiratoriske er ikke et krav, da du vil blive oplært i respiratoren, som foregår over 4-5 dage i hjemmet med en udlært hjælper og mig, hvilket vil ende med en selvstændig vagt. Derudover vil der kræves et 6 timers kursus i Århus på Respirationscenteret Vest helst inden den første følgevagt. Vagterne er på 12 timer og vi fordeler dem som regel på et 14 dages rul med 3 vågne dag- og 3 nattevagter, men efter oplæringen vil der holdes et personalemøde hvor dette aftales.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Fuldtid: 36 t./u.
  • Deltid: 24 t./u.
  • Sidste frist for ansøgning: 12.09.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Michael Mark på mail: eller på telefon: 71997345 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201000

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!