SOSU-assistent til fast aftenvagt med tværgående og koordinerende rolle i Hjemmepleje Øst

Svendborg Kommune



Har du overblik, ro i stemmen og fagligheden helt i front – også når telefonen ringer, og der er brug for hurtige beslutninger? Så er det dig, vi leder efter til vores aftenvagtsteam.

Om stillingen
Vi søger en SOSU-assistent til en fast aftenvagt med en koordinerende funktion. Du vil være vores tværgående medarbejder - dén, der skaber overblik, understøtter fagligheden hos kollegaer på tværs af sektioner, og hjælper, hvor der er mest brug for det.

Du vil primært være tilknyttet sektion Gudme.

Du arbejder hver anden weekend, og har et tæt samarbejde med dygtige kolleger, der altid er klar til at sparre og hjælpe.

Vi tilbyder:

  • et trygt arbejdsmiljø med plads til både grin og seriøs faglig sparring.
  • en kultur, hvor vi mødes og taler om det vi er fælles om – borgerne og vores faglighed.
  • udvikling af din faglighed og personlig udvikling.
  • et aftenvagtsteam med høj trivsel og stærkt sammenhold.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet SOSU-assistent og har erfaring.
  • kan give eksempler på situationer, hvor du har bevaret overblikket under pres.
  • er fleksibel og kan indgå som tværgående medarbejder.
  • har styr på medicinhåndtering.
  • bidrager til en positiv og åben arbejdskultur.
  • er parat til udvikling af både din faglighed og dig som person.
  • har samarbejdsevner, der er udover det sædvanlige.

Ansættelsesvilkår

  • Fast aftenvagt, gennemsnitlig 37 timer pr. uge, men vi er fleksible i forhold til dine ønsker til timetal.
  • Arbejde hver anden weekend.
  • Tiltrædelse efter aftale, gerne så hurtigt som muligt.
  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Lyder det som dig?
Send din ansøgning med eksempler på, hvordan du arbejder med overblik og faglighed.
Ansøgningsfrist er den 7. september 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Sonnie Løvenholdt på telefon 2488 6880.

Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Gudme

Ansøgningsfrist: 07 September 2025

Placering: Storkehavevej, 6, 5884, Gudme


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 07.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 07.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!