Pædagog til Børnehuset Blomsterhaven

Gladsaxe Kommune



Kom og vær en del af Team Blomsterhaven – dét bliver du glad for
Vi har et stærkt team – med mange uddannede pædagoger og pædagogstuderende, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og en kok. Vi har høj faglighed og bestræber os på hele tiden at blive endnu dygtigere. Vi har nu fået plads til ekstra pædagog(-er) på holdet – måske skal det være dig?

Ud over glæden ved at være en del af Team Blomsterhaven, så kan du som pædagog i Gladsaxe glæde dig til et varigt lønløft på 10.000 kr. om året som nyansat eller op til 20.000 kr. om året efter 2 års anciennitet i Gladsaxe (plus pension og før skat). Det er en del af kommunens satsning på at tiltrække og anerkende dygtige pædagoger som dig.
Stillingen/stillingerne er ledige fra den 1. september 2025 og er på 37 timer om ugen. Hvis du ønsker færre timer eller en anden startdato, finder vi ud af det.

Blomsterhaven ligger på Krakasvej 3 i Kongens Lyngby (Gladsaxe kommune) – vi er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.

Vi er 23 medarbejdere med både lang og kortere anciennitet, og vi er uddannelseshus for pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever. Vi er en del af et nordisk samarbejde, hvor vi modtager studerende og pædagoger fra hele Norden i praktikker og studieophold. Derudover modtager vi også pædagogstuderende fra andre lande via andre programmer, og ikke mindst, deltager vi også selv i netværk og inspirationsophold i Norden.
Som uddannelseshus er det vigtigt for os med høj faglighed og en stær feedback-kultur. Det betyder, at det ikke kun er de studerende, som lærer noget af deres ophold hos os – men at også vi tager læring med os.

Vi arbejder med 5 aldersopdelte grupper, og stillingen er i første omgang til vores 3 års gruppe. Der kan evt. åbnes op for mulighed på andre aldersgrupper.

Vi er et 44 år gammelt dejligt hus med bl.a. vores egen gymnastiksal, et krea-værksted og nogle fantastiske legepladser.
Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre skønne naturområder, hvilket giver en oplagt mulighed for at bruge naturen i det pædagogiske arbejde.Vi er bl.a. optagede af at bruge de fysiske legemiljøer til at skabe leg, fordybelse og læring over hele dagen for børnene.

Udvikling er ikke kun for børnene
I Blomsterhaven arbejder vi for et fagligt miljø med høj kvalitet, hvor vi både lytter til og er nysgerrige på hinandens perspektiver men, hvor vi også udfordrer hinandens faglighed for sammen at blive endnu dygtigere.

Vores struktur kræver planlægning, og vi sikrer derfor plads til forberedelse og fastlagte faglige møder i et voksenpædagogisk udviklings- og læringsmiljø med engagerede og samarbejdsvillige kollegaer, og anerkendende faglig ledelse.

Vi arbejder målrettet på at skabe en fleksibel arbejdsplads med en sund work-life balance - blandt andet med mulighed for 4-dages arbejdsuge og pædagogisk forberedelsestid, du selv tilrettelægger.

Vi arbejder for en kultur, hvor alle medarbejdere møder børnene med det samme pædagogfaglige afsæt og, at der er en ”rød tråd” for børnene i de år, de er i Blomsterhaven.

Som pædagog i Blomsterhaven påtager du dig ansvaret for at skabe trygge og udviklingsunderstøttende rammer og aktiviteter for børnene i en hverdag, hvor DU med din anerkendende tilgang, faglighed, robusthed og positive mindset er den vigtigste ingrediens i trylledrikken.
Hos os handler det om at skabe stærke børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig set, hørt og inkluderet, og hvor deltagelsesmulighederne er tilpasset, så alle kan være med. Relationsarbejde er en grundsten i vores pædagogik – vi tror på, at trygge og nærværende relationer er nøglen til at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring.

Blomsterhaven er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Øst, som består af i alt 8 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.
Vi bestræber os på at skabe gode rammer for kompetenceudvikling både på tværs af området og lokalt for Blomsterhavens medarbejdere.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Gladsaxe kommunes fælles barne- og læringssyn og faglige ramme - Læringsbibliotek i dagtilbud | Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune er certificeret af UNICEF Danmark som Børnevenlig By & Kommune, hvilket bl.a. betyder, at vi har fokus på at arbejde med børns perspektiver og medbestemmelse.

Hvis du er blevet inspireret, nysgerrig og motiveret til at være en del af team Blomsterhaven, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er pr. 1. oktober 2025 og er på 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

For flere uddybende oplysninger
om stillingen står børnehusleder Maria Voss til rådighed på telefon 28 26 03 86.

Ansøgningsfrist
8. september 2025 kl. 12.00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
1. oktober 2025

Arbejdssted:
Blomsterhaven

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Børnehusleder Maria Voss, telefon 28 26 03 86


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 08.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 08.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!