Rusmiddelbehandler med social- eller sundhedsfaglig baggrund søges til KABS Valby

Glostrup Kommune



Er du uddannet socialrådgiver, socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske – og har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med komplekse udfordringer? Så er du måske den kollega, vi søger til et af vores tværfaglige teams i KABS Valby.
Vi søger en rusmiddelbehandler til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2025.

Om KABS Valby
KABS Valby er et ambulant behandlingstilbud for unge og voksne med et problematisk forbrug af cannabis, feststoffer og/eller alkohol – ofte kombineret med psykiske lidelser. Vi har aktuelt tilknyttet omkring 240 borgere, hvoraf en del er under 18 år.

Behandlingen er helhedsorienteret og vi samarbejder med relevante samarbejdspartnere, hvilket betyder, at vi arbejder målrettet med både misbrugsproblematikker, sociale-, fysiske og psykiske udfordringer. Vores tilgang er baseret på kognitiv adfærdsterapi, ACT, DAT og MI – og vores behandlingstilbud omfatter både individuelle forløb, gruppeterapi og pårørendesamarbejde.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, der blandt andet tæller sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, socialrådgivere, psykologer, terapeuter, psykiatere og administrative medarbejdere – alle med en fælles ambition om at støtte mennesker i sårbare livssituationer.

Vi bor i lyse og rummelige lokaler centralt i Valby – få minutters gang fra Valby Station.

Din rolle
Som rusmiddelbehandler i KABS Valby bliver du en del af et tværfagligt behandlingsteam og får ansvar for en gruppe borgere, hvor du fungerer som primærbehandler. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Individuelle samtaler og evt. gruppebehandling
  • Behandlingsplanlægning og dokumentation
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne aktører
  • Bidrag til udvikling af vores metoder og tilbud

Behandlingen tager afsæt i DAT, ACT og MI, så det er en fordel, hvis du har erfaring med én eller flere af disse metoder – men det er ikke et krav, så længe du har lyst til at lære.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet socialrådgiver, socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • Har erfaring med – eller interesse i – rusmiddelområdet
  • Har evne og mod til at tænke kreativt og finde utraditionelle løsninger
  • Er struktureret, selvstændig og god til at prioritere
  • Kan formulere dig klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
  • Trives i tværfagligt samarbejde og sætter pris på vidensdeling

Vi værdsætter nysgerrighed og fagligt engagement, og vi støtter op om din fortsatte udvikling.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stor erfaring inden for rusmiddelbehandling
  • Tæt samarbejde med et engageret team af specialister
  • Regelmæssig ekstern supervision og adgang til faglig sparring
  • Mulighed for deltagelse i kurser og videreuddannelse
  • En arbejdsdag med variation og stor selvstændighed
  • Et sundt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor trivsel og udvikling er i fokus

Stillingen er på 37 timer om ugen, og du skal forvente aftenarbejde én dag om ugen, da vi har åbent til kl. 20:00 på mandage, tirsdage og onsdage.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 15. september 2025
Tiltrædelse: 1. november 2025
Ansættelsessamtaler: onsdag d. 24. september i tidsrummet fra kl. 09.00 – 12.00.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Jonas Geleff på tlf.nr 2913 1141 eller mail:

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Du bedes sende din ansøgning samt kopi af eksamens- og autorisationsbevis elektronisk.

I Glostrup kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffeattest og evt. børneattest.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i vores engagerede team.

Afdeling: KABS Valby

Ansøgningsfrist: 15 September 2025

Placering: Kirstens Walters Vej 2, 2500, Valby


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!