Brænder du for at være medskaber af, samt sikre den socialfaglige, pædagogiske og terapeutiske kvalitet? - så er du måske vores nye Souschef.

Næstved Kommune



Nyoprettet stilling
Souschef til Børne & Ungehuse i Næstved kommune
Har du stærke ledelseskompetencer og erfaring med udviklings og implementerings-processer, drift og tværfaglig koordinering?

Vi søger en fagligt stærk souschef, der sammen med forstander og øvrig ledergruppe skal stå i spidsen for den tværfaglige udvikling, vi er godt i gang med.

Vi har det seneste år opstartet en større udviklingsproces omkring den faglige kvalitet, samt omkring bæredygtige faglige fællesskaber, struktur og retning.

Opgaverne på et specialiseret døgntilbud er komplekse, og vores nye souschef skal rumme samspillet imellem en bred pædagogisk specialisering og en betydelig sundhedsfaglig integration, idet flere af vores børn & unge har vidtgående behov for sundhedsfaglige og terapeutiske ydelser.
Strategien for 2025-2026 omhandler faglig udvikling, samarbejde heromkring samt et trygt og opløftende arbejdsmiljø.

Om Hollænderhusene
Hollænderhusene er Næstved Kommunes døgn- og aflastningstilbud til børn og unge i alderen 0-25 år (§43 og §107) med vidtgående fysiske, psykiske og kognitive handicap, herunder autisme samt tilknytningsforstyrrelser. Hollænderhusene består af 4 afdelinger, samt en administration.

Vi ønsker at skabe sunde og aktive børneliv, og vi prioriterer at give børnene aktive oplevelser med udgangspunkt i den enkelte’s ressourcer og ønsker.

Du vil træde ind i en aktiv hverdag i hyggelige botilbud med skønne børn og unge, samt kompetente og motiverede medarbejdere. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at møde børnene/de unge, pårørende og medarbejdere i øjenhøjde, og at atmosfæren i alle afdelinger er præget af god energi, hjertelighed, humor, og en anerkendende, struktureret og rehabiliterende tilgang.

Vi er ca. 200 faste og timeansatte medarbejdere. Vi samarbejder på tværs, og vægter overordnet det bæredygtige, cykliske og tværfaglige samarbejde højt.

Medarbejdere og ledergruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, ergoterapeuter, psykoterapeuter, sygeplejersker, SSA’ere m.fl, som i et tæt samarbejde, skaber de bedste rammer for arbejdet med vore børn/unge.

Om stillingen
Som souschef bliver du en central del af ledelsesteamet og får et bredt ansvar på tværs af organisationen. Du refererer til forstanderen og fungerer som stedfortræder ved dennes fravær.

Du får ansvar for følgende hovedområder:

  • udviklingsopgaver og organisationsudvikling, i tæt samarbejde med forstander, lederteamet og medarbejdergruppen
  • procesledelse og projektstyring, i forbindelse med implementering af nye tiltag, kvalitetsudvikling og effektiviseringer
  • tværgående koordinering, dokumentation og opfølgning på administrative og strategiske indsatser
  • strategi og drift, i tæt samarbejde med forstanderen
  • supportere ledelse i afdelingerne, for nuværende specifikt i én afdeling der er øget i børn og dermed medarbejder antal.

Din profil
Du besidder en høj faglig kvalitet på specialistniveau, med særlig erfaring med behandlingsarbejde, samt med erfaring fra Børne & Ungehuse / Botilbud.

  • har en relevant uddannelsesbaggrund – gerne inden for det socialpædagogiske eller sundhedsfaglige område
  • har erfaring med ledelse – både af strategiske, administrative og pædagogiske funktioner
  • er udviklingsorienteret og kan balancere faglig kvalitet med effektiv drift
  • har stærke samarbejdsevner og kan navigere på tværs af fagligheder og funktioner
  • kan sikre fremdrift i projekter og processer – og samtidig holde overblik over daglig drift
  • er tydelig, tillidsvækkende og god til at skabe struktur
  • har en lederuddannelse eller er indstillet på at påbegynde en sådan

Faglige kompetencer:

  • stærke strategiske og analytiske evner
  • kompetencer og erfaring med implementeringsprocesser af diverse tiltag, herunder tværfaglige tilgange, arbejdsmiljøtiltag, samt udvikling for samtlige ansatte, for at opnå nye høje standarder.
  • erfaring med udviklingsarbejde og implementeringsprocesser
  • gode samarbejdsevner – både horisontalt og vertikalt i organisationen
  • overblik og forståelse for driftsmæssige og økonomiske sammenhænge
  • evne til at understøtte ledere i faglig og organisatorisk udvikling
  • du skal trives med skriftligt arbejde og er bekendt med relevant lovgivning

Personlige egenskaber:

  • tilstedeværende og relations kompetent – kan skabe tryghed og tillid
  • tydelig og rolig i sin kommunikation, også i pressede situationer
  • fleksibel og hjælpsom – kan agere på tværs, hvor der er behov
  • nysgerrig, udviklingsorienteret og loyal overfor strategi og fælles retning
  • bevidst om sin rolle som kulturbærer og ledelseskollega
  • arbejder inddragende med ledere, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere
  • kan omsætte lovgivning til praksis i samarbejdet med ledere og medarbejderne i en fælles tilgang i arbejdet
  • motiveres af tværfaglige interventioner og med brede samarbejdsflader
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • trives i en travl hverdag
  • kan holde hovedet koldt og hjertet varmt

Vi tilbyder:

  • en spændende og alsidig lederstilling
  • et samlet botilbud i faglig udvikling med engagerede kollegaer og en tydelig kerneopgave
  • et mindre ledelsesteam
  • gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den1. september 2025, eller snarest derefter.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Forstander Sabrina Lagermann på telefon 2962 7131.

Du kan læse mere om Hollænderhusene på www.hollaenderhusene.dk

Ansøgningsfrist den 26. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 28. august og 29.august 2025.

I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest, ligesom der efter aftale med dig bliver indhentet referencer.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Afdeling: Hollænderhusene

Ansøgningsfrist: 26 August 2025

Placering: Troensevej 27, 4700, Næstved


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!